Bekymringsrynke - Få fjernet rynker mellem øjenbryn

Hvis du oplever, at bekymringsrynker får ansigtet til at se ældre og mere vredt ud, så kan en behandling være svaret på dine frustrationer. Det er naturligt at få rynker i takt med, at man bliver ældre. Men bekymringsrynker kan man nemt få fjernet med Botox. Med en hurtig behandling kan du få fjernet rynker.

Læs om bekymringsrynker

Bliv klogere på hvad rynker er. Læs vores informationsguide herunder.

Book gratis forundersøgelse

Find en ledig dag og book en gratis forundersøgelse hos en af vores samarbejdsklinikker.

Gennemfør behandling

Efter din forundersøgelse bliver du behandlet og får fjernet de bekymringsrynker, du altid har drømt om at få fjernet

Skrevet af Oliver Rumle Hovmand, uddannet læge, Cand.med.

At få rynker, er en helt naturlig del af det, at blive ældre. Nogle rynker skaber karakter, men nogle udvikler rynker, der i vores samfund kan tolkes som man ser lukket, stresset, sur og bekymret ud. Mange oplever, at særligt de såkaldte bekymringsrynker får ansigtet til at se ældre og vredt ud, og opsøger derfor behandling af denne med eksempelvis Botox eller fillers.

Bekymringsrynken der også kaldet ’11-talsrynken’, er betegnelsen for en karakteristisk rynke der kan opstå hos mennesket i alle aldre, men især blandt de lidt ældre. Den ses som dybe rynker mellem øjenbrynene hos både mænd og kvinder. Da den er placeret lige mellem vores øjne, er den svær at skjule, og den nyder stor opmærksomhed fra vores medmennesker, da det er naturligt, at de ser en i øjnene, når de taler med en.

De dybe rynker mellem øjnene, som mange af os bærer rundt på, har fået tilnavnet bekymringsrynken, da dette er området, hvor dine muskler har tendens til at trække sig sammen, når du er bekymret, vred eller koncentreret. Hos nogle ser det bare hele tiden ud til, at man er vred eller bekymret, og ikke kun lejlighedsvist når man er det. 

Hvis du er ked af disse bekymringsrynker, og hvis du ikke føler at din hud og almene udtryk afspejler den alder, som du føler, du har, så er der flere muligheder for at gøre noget ved problematikken.

Hvorfor får man bekymringsrynker?

Start med en grundig beskrivelse af huden og hudens aldring og hvordan alder og andre situationer påvirker ens mængde af rynker (vi kommer til at indsætte et billede af huden). Altså lidt akademisk og meget i detaljen men stadig så alle forstår det.

Hudens funktion

Huden betegnes klinisk cutis, og er – selvom de færreste tænker på det – et organ. Dens størrelse og vægt gør det til menneskets største organ. Den dækker for et gennemsnitligt voksens menneskes vedkommende vores ca. 2 kvadratmeter store overflade og vejer omkring 3 kg. Huden indkapsler kroppens øvrige organer og væv, og tjener en række vigtige formål: 

Den overordnede beskyttelse af organismen er den vigtigste. Dels i form af ren mekanisk beskyttelse, hvor den ligger som et hurtigt healende lag der kan beskytte de underliggende strukturer, imod eksempelvis slag og stød. Dels også imod solens stråler og imod giftige stoffer og gasser i vores nærmiljø.
Huden indeholder en masse celler. Nogle af disse er sanseceller, der er følsomme overfor tryk eller varme. Det er ved hjælp af signaler fra disse, at hjernen modtager indtryk som den bruger til at danne sit billede af virkeligheden, af. Det er også i samspil med disse celler, at vi eksempelvis reflektorisk trækker hånden til os når vi rører ved noget varmt eller skarpt, for at undgå større skader på kroppen.

Huden tjener endvidere som en del af kroppens immunforsvar, idet den med sin store evne til at holde ting ude, holder både skidt og skadelige mikroorganismer som bakterier ude af kroppen.

Huden er vandtæt, hvilket er vigtigt for at hindre vandfordampning. Mennesket består helt overvejende af vand der hurtigt ville fordampe væk, og vi ville hurtigt blive dehydreret, hvis ikke huden holdt vandet tilbage. Det ses ved eksempelvis store forbrændinger af kroppen, hvor huden mister sin evne til at holde på vandet, og patienter således er i risiko for at dø af blandt andet væsketab.

Huden tjener også til at sikre kroppens temperatur. Kroppen fungere kun indenfor et snævert temperaturinterval, og huden er centralt for at holde dette. Huden kan køle kroppen ved at danne mere sved og ved at øge perfusionen – blodgennemstrømningen – igennem huden, og ved dette bringe kroppens varme nær det ydre. Den kan hjælpe til at øge eller bevare varmen i kroppen ved at svede mindre, og ved at nedsætte perfusionen i huden, og derved holde det varme blod væk imod det – oftest – kolde ydre. 

Hudens opbygning

Huden er strukturelt opbygget af to lag. Det øverste lag er det eneste der er synligt, og det kaldes for overhuden eller klinisk for epidermis. Epidermis kan endvidere underinddeles i yderligere to lag; yderst et lag af celler der er døde og siges at være forhornede, og inderst et levende lag med levende celler. I overhuden dannes der konstant mange celler hvoraf de fleste er af typen pladeepithelceller. De dannes i det nedre, levende lag og skubbes efterfølgende op i det ydre, hvor de dør, ved at der dannes nye celler under dem.

På vej mod overfladen undergår de en process der hedder keratinisering eller på dansk forhorning, hvor de fyldes med stoffet keratin der gør dem hårde, og hvorved de de dør.

Stoffet keratin er også en del af det der gør negle og hår hårde, og hår hus på eksempelvis fødder er samlinger af store mængder keratiniseret pladeepithel. Huden slides hele tiden, og der sker som nævnt en konstant produktion af nye hudceller der dør og bliver forhornede. Det hårde lag er typisk 1 mm tykt, og når det slides af ved kontakt med omgivelserne falder det af, og bliver til eksempelvis en del af det støv, der findes i et helt almindeligt hjem. Det tager typisk to måneder for en nydannet hudcelle at nå overfladen af huden og slides af. De af kroppens dele der som eksmeplvis fødderne er udsat for en større slitage, har tykkere overhud, og her tager omsætningen tilsvarende længere tid.

Udover keratin produceres der også en række andre stoffer i overhudens pladeepithelceller. Der produceres en lang række fedtstoffer, der alle tjener til at udgøre den førnævnte barriere imod omgivelserne, og som gør huden vandtæt og tæt for mikroorganismer som bakterier. Det siges den bliver impermabel. Det levende lag indeholder også såkaldte pigmentceller (melanocytter). De producerer proteinet melanin der er et farvestof, og som både beskytter huden mod solens uv-stråler og giver huden den brune farve, den får efter ophold i solen.

Under epidermis ligger dermis der på dansk kaldes for læderhuden – den er tykkere end overhuden. Det er hudens tykkeste lag. Det består af forskellige former for bindevæv, der giver huden dens styrke og elasticitet. Det er også i dette lag, mange af hudens specialiserede strukturer som eksempelvis hårsække og svedkirtler, talgkirtler og sanseceller, der alle tjener vigtige formål i kroppens opretholdelse af livet, de findes.

I dermis er der langt færre levende celler end i epidermis. Der er celler kaldet for fibroblaster, der producerer proteiner med vidt forskellige egenskaber. Eksempelvis proteinet elastin der er det protein, der giver huden elasticitet og kollagen der er et protein der giver huden dens styrke og gør den modstandsdygtig. Udover disse findes også stoffer der kan binde vand i dermis. Når der sker aldring af huden og der kommer rynker, så er det især fordi bindevævet i dermis bliver mere tyndtartet og huden derved også bliver tyndere og mister sin elasticitet og evne til at binde vand.

Som nævnt indeholder dermis også en række specialiserede strukturer: Der er mange kirtler, som producerer talg (en slags fedt) og sved. Disse ligger i dermis, men har udførselsgange der strækker sig op i igennem epidemis og har udmunding i hudens overflade, som hvad der betegnes som porer. Der findes også hårsække i dermis, hvor kroppens hår er forankret og vokser fra, op igennem epidermis’ lag. Endvidere findes der sensoriske celler og dermis, der er forbundet til kroppens nervesystem, og registrerer sensoriske indtryk fra omverdenen; Eksempelvis tryk, temperatur samt smerte fra huden til rygmarven og hjernen.

Under disse to lag findes subcutis, der på dansk betegnes underhuden og som, er et lag med isolerende og stødabsorberende fedt. Dette er hudens inderste lag, og består af løst bindevæv.

Bindevævet i subcutis er løst i forhold til bindevævet i dermis, fordi der ikke er lige så mange kollagene og elastiske fibre, til at give struktur som i det overliggende lag. I mellemrummet mellem cellerne der kaldes det det interstitielle rum, findes der en masse vævsvæske. Denne væske udgør et af kroppens væskedepoter, og dette væske kan sendes til kredsløbet hvis kroppen mangler væske. Tilsvarende kan der ligeså ske en for stor ophobning af væske i subcutis, hvilket betegnes et ødem.

I subcutis opbevares der også store mængder fedt, og det er et af kroppens store fedtdepoter. Fedtet er såkaldt hvidt fedt, og det opbevares i dedikerede bindevævsceller der kaldes for adipocytter og er fyldt op med netop fedtstoffer. Disse kan opbevare overskydende energi der er indtaget, og kan tilsvarende også frigøre energi ved mangel på sådan. Adipocytterne fungere endvidere som stødpude der beskytter knogler og indre organer mod stød og slag, og kan endvidere fordele trykket fra underlaget, når man ligger eller sidder.

På denne måde beskytter fedtet imod tryksår. Det tjener også et isolerende formål, og et stort fedtlag gør det dermed nemmere at holde varmen. Adipocytterne producerer og frigiver endvidere en række adipokiner og hormoner, der er signalstoffer til den øvrige krop. For eksempel leptin, som har indflydelse på vores appetit og mæthedsfornemmelse.

Hvordan opstår bekymringsrynker?

Årsagen til at visse mennesker over tid udvikler bekymringsrynker kan typisk ikke tilskrives en faktor, men vil være forårsaget af en lang række forskellige faktorer. Fremfor alt skyldes det genetik, men det kan også bidrage at de, de enten bruger deres mimik i ansigtet meget, er genetisk eksponeret for rynker i panden eller helt enkelt fordi de bare har fået meget sol eller har været rygere i mange år.

Arvelige forhold

Genetikken er den primære faktor, der gør at man udvikler rynker, herunder bekymringsrynker. Genetikken er forskellig fra menneske til menneske, og det er den der sætter rammebetingelserne for hvordan kroppen skal udvikle sig, og hvad kvaliteten af de væv der kan opstå rynker i, er. 

Genetikken kan man dog af indlysende årsager ikke gøre noget ved for nuværende, hvorfor det er mere spændende at forholde sig til de faktorer der kan påvirkes. 

Rygning

Den primære faktor til at udvikle rynker, som man selv har mulighed for er rygning samt brug af andre tobaksprodukter. Nikotinen i cigaretterne ødelægger de små, perifære blodkar der forsyner eksempelvis ansigtshuden med blod og derved ilt og næringsstoffer. Dette betyder i praksis der bliver lukket for blodforsyningen til huden, og risikoen for rynker stiger, hvis du ryger. Rygning reducerer også dannelsen af det førnævnte collagen, der er et bindevæv i huden, og hjælper huden til at være fast. Derudover gør nikotin også huden tyndere. Alle de effekter påvirker huden til at se ældre ud førend tid. 

Det er primært risikoen for de små, såkaldte mimiske rynker rundt om eksempelvis munden, der stiger.

Sollys

Sollys er sammen med røg af tobak den vigtigste ydre årsager til rynker. Solens stråler er blandt andet såkaldte ultraviolette stråler, der kommer i forskellige bølgelængder og påvirke huden og den øvrige verden på forskellige måder. Solen udsender både UVA-stråler og UVB-stråler, og disse giver begge forandringer i underhuden, som med tiden fører til, at huden bliver tyndere. Man kan således forebygge rynker ved konsekvent at anvende solcreme med solfaktor, eller ved at skærme huden mod solen på anden vis. Eksempelvis ved at være i skyggen og have dækkende tøj, inklusive har på. 

Tab af fedtvæv

Når vi bliver ældre, vil de fedtdepoter, der ligger i dit ansigt begynde at miste sin fylde og elasticitet. Dette kan medvirke et lidt træt og surt udtryk i form af nedadvendte mundvige, indsunkne kinder og lignende, der gør, at du ser ældre ud, end du selv føler du er.

Man kan også komme til at se ældre ud, hvis man i en yngre alder oplever en kraftig reduktion i ens fedtdepoter i ansigtet. Eksempelvis hvis man altid har været lidt buttet og oplever et stort planlagt vægttab, eller hvis man rammes af legemlig sygdom eller spiseforstyrrelse og taber sig af den årsag. 

Hvordan forebygges rynker?

Afholdenhed fra rygning er det bedste råd til, at forbygge rynker. Dette gælder både aktiv rygning men bestemt også passiv rygning. 

Næstefter afholdenhed fra rygning er det bedste råd, at undgå direkte sollys. Dette både i form af naturligt lys fra solen, men bestemt også solbadning i solarier og fra øvrige kunstige former for sollys. Hvis man ikke direkte kan undgå solens stråler, kan man minimere sin eksponering for dem ved at anvende solbeskyttelse i form af tøj, solhat/kasket, og solcreme med høj beskyttelsesfaktor

Hvem kan få fjernet bekymringsrynker?

Alle voksne mennesker kan i princippet få fjernet bekymringsrynker. Visse teknikker er dog ikke velegnede til fjernelse af bekymringsrynker, hos visse grupper. Dette kan du læse mere omkring senere i teksten. 

Forskellige bekymringsrynke behandlinger

Medicinsk behandling

Der findes lægemidler hvorfor det findes dokumentation, at huden fortykkes, og specielt de fine rynker i huden bliver mindre. Bedst er dokumentationen for stofgruppen retinoider, der er A-vitaminsyrepræparater, som er receptpligtige og typisk ordineres af speciallæger i specialet dermatologi, på almen dansk hudlæger. For at opnå effekt skal man behandle huden dagligt over lang tid, mindst 3-4 måneder. Derefter overgår man typisk til vedligeholdelsesbehandling 2-3 dage om ugen. Der mangler dog dokumentation for den langsigtede effekt af behandlingen. 

Der findes ikke dokumentation for diverse cremer med vitamin C eller vitamin E. 

Botox bekymringsrynke

Botulinum Toxin udvindes fra bakterien Clostridium botulinum, og markedsføres kommercielt under en række varemærker – mest kendt Botox, der i denne artikel vil blive anvendt som samlebetegnelsen for alle disse præparater. 

Siden 1960’erne har stoffet været brugt til medicinske behandlinger, og anvendes i dag til behandling af en lang række sygdomme så som spastiske lammelser, skelen og urininkontinens. Men også fortidligt fødte børn kan have stor fordel af behandling med dette produkt, samt patienter med overdreven svedproduktion. Ligeledes anvendes det til behandling af migræne. Langt størstedelen af alt det Botox der bruges i Danmark anvendes således til behandling af sygdomme og legemlige problemstillinger.

Men siden 1990 har Botox også fundet plads i en lang række kosmetiske behandlinger, og behandlinger der involverer Botox er de mest benyttede kosmetiske behandlinger i verden.

Botox er en behandling, der kan bruges til alle såkaldte mimiske rynker. De mimiske rynke, er de rynker, som opstår, når du bevæger ansigtet – altså udtrykker din mimik. Eksmepvis bekymringsrynker der får dig til at se bekymret ud, panderynke der opstår når du løfter dine øjenbryn, eller ‘smilerynker’ og ‘hønserøv,’ der opstår når du smiler eller bruger din mund. Årsagen til at Botox er en god behandling til mimiske linjer, er fordi disse jo netop kommer ved muskelsammetrækninger.

Botox-behandlingen virker reducerende på rynker ved, at den nervegift der er i Botox får de muskler, som skaber bekymringsrynken, til at slappe af. Derved udglattes huden og bekymringsrynken forsvinder. Dette – hvis gjort ordentligt og succesfuldt – helt uden at fjerne din personlige mimik. Det kræver kun 1 behandling pr. behandlingssted, for at reducere dine mimiske rynker, men virkningen ved Botox er relativ kortvarig. 

Med en rynkebehandling med Botox forhindrer man således, musklen i at kunne trække sig sammen, da musklen lammes helt eller delvist. Derved afslappes den og kroppen får ro til reparere den skade som er i huden – nemlig rynkerne – så mindskes eller forsvinder. Samtidig hermed forebygger det sommetider, at der ikke kommer flere rynker til, for når musklen ikke kan trække sig sammen, så har huden sværere ved at danne rynker. Dette da musklen når den er lammet oplever atrofi, hvilken er en klinisk betegnelse for at blive mindre.

Og jo mindre musklerne bliver, desto mindre bliver rynkerne, og desto mindre mængde af botox skal der dermed anvendes, ved den næste behandling. Dette gør at behandlingen oftest bliver billigere i længden, da man kun betaler for den mængde Botox der anvendes. Fordelen ved dette er også, at der på sigt kan komme til at gå længere tid imellem hver behandling.

Filler bekymringsrynke

Et ungt look karakteriseres ofte af, at man som kvinde har fedtdepoter i ansigtet. Hvordan ens fedtdepoter sidder og størrelsen af dem bestemmes i høj grad af genetik. Som man ældes mister man dog løbende disse depoter, og ved dette mister ansigtet med alderen sin naturlige fylde, kinderne bliver mere indsunkne, rynker og furer mere tydelige og mundvigene sommetider nedadvendte. Dette kan få dig til at se ældre og mere bekymret ud. 

Behandling med fillers, kan genskabe dele af den tabte volumen og reducere de rynker, som får dig til at se træt og ældre ud. Fillers er diverse lægemidler, der kan sprøjtes ind i huden og enten skabe volumen der aldrig har været der (som ved ønsket om større læber), eller volumen der engang har været der, men nu er forsvundet som følge af aldersmæssige forandringer eller vægttab. Restylane er et blandt mange varemærker af fillers, og vil her blive brugt som samlebetegnelse til at dække over de lægemidler, der kan give ekstra volumen i huden.

Restylane er en såkaldt ikke-permanent filler. Lægemidlet består af 98% vand og 2% hyaluron. Hyaluron er et sukkerstof, som er en helt naturlig del af kroppen, og er i stand til at binde væske i huden og derved give fylde. Ved ikke-permanet forstås, at lægemidlet gradvist nedbrydes og forsvinder fra kroppen. Restylane nedbrydes nemlig løbende til vand og kuldioxid, og derved er det nødvendigt at gentage behandlingen jævnligt. Typisk holder resultatet i 6 – 8 måneder, men dette afhænger af den behandledes linjers dybde, hudens kvalitet og livsstil. Endvidere holder den første behandling med Restylane altid kortere tid end de følgende behandlinger. 

Peeling bekymringsrynke

Peeling er samlebetegnelse for en række behandlinger af huden, der fungerer ved at ætse det eller de øverste hudlag væk. Man behandler huden med en kemisk opløsning, eksempelvis Jessners solution (består af salicylsyre, resorcinol, mælkesyre og alkohol), TCA (trichloreddikesyre), glycolsyre eller salicylsyre. Påsmøring af syren ætses det øverste hudlag, og som respons på dette danner kroppen helt ny hud.

Ved dette kan man reducere uregelmæssigheder huden (eksempelvis små ar), øge dannelsen af de såkaldt elastiske fibre i læderhuden, stimulere dannelsen af en ny og kraftigere overhud, øge nydannelsen og derved indholdet af kollagen i huden, samt øge dannelsen af selve den grundsubstans i huden, som har til formål at binde væsken i huden. Alt afhængig af typen af peeling.

Hvordan resultatet bliver afhænger af typen af peeling. Dette alt afhængig af hvor aggressiv huden behandles, og naturligvis også at hvordan udgangspunktet for huden har været. 

Laser bekymringsrynke

Hudbehandling med laser fungerer lidt i stil med behandling af bekymringsrynker med peeling. Hvor det ved peeling blot er en kemisk substans der ætser huden væk, bruges der ved denne metode en laser til at fjerne det øverste lag af huden og dermed også tilhørende ar, rynker og pigmentpletter. En laser er en kraftig lysstråle der kan tilføre huden meget energi på et lille område. Denne energi i laseren omdannes til varme, når den rammer huden, og får væske i hudcellerne til at fordampe. De yderste hudceller dør som følge af dette, og skrælles af lag for lag som andet død hud.

Der dannes efterfølgelgende ny hud, der vil være fri for uønskede overfladiske ar, rynker og pigmentpletter. Hvordan resultatet bliver afhænger af dog af typen af laserbehandling. Dette alt afhængig af hvor aggressiv huden behandles, og naturligvis også at hvordan udgangspunktet for huden har været.

Cerix logo
Mest populære klinik i 2021

Cerix har klinikker i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og er en af de mest populære klinikker, som tilbyder behandling af bekymringsrynker. Klinikkerne er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Inden behandlingen

Hvordan forløbet op til behandlingen af dine rynker forløber, afhænger af hvilken behandling du har valgt. Følgende tager udgangspunkt i et repræsentativt forløb med Botox og ligende produkter:

Botox

Inden behandlingen vil man typisk blive inviteret til en konsultation på den klinik eller det hospital man søger behandling. Her vil behandleren der typisk vil være en læge eller en sygeplejerske, informere en grundigt om den behandling man har vist interesse i. Vedkommende vil også lave en grundig undersøgelse af en, og gøre sig realistiske tanker om hvorvidt ens problematik kan behandles, og i hvilket omfang man kan forvente effekt. Man vil endvidere ofte også blive opfordret til at tænke over sin beslutning i en rum tid.

Den danske lovgivning dikterer, at det behandlede område, skal fotograferes før behandlingen påbegyndes. Du skal endvidere i henhold til Styrelsen for Patientsikkerheds regler forkonsulteres inden en behandling med Botox hos en hudlæge. Ofte vil de respektive klinikker og hospitaler der tilbyder Botox, have inhouse tilknyttede specialuddannede hudlæger, hvor du kan blive forkonsulteret. Udover den kosmetiske vejledning vil du blive informeret både mundtligt og skriftligt om Botox behandlingen.

Herefter har du en betænkningstid på minimum to døgn, inden du endeligt kan få foretaget selve behandlingen med Botox. Dette er også et lovkrav fra Styrelsen for Patientsikkerheds regler. Visse patienter anbefales ikke at blive behandlet med Botox. Man bør ikke injicere Botox i områder med infektion, fx aktiv acne (bumser) eller herpes (forkølelsessår). I disse tilfælde tilrådes det, at afvente, at infektionen enten forsvinder spontant eller ved behandling.

Endvidere bør gravide, ammende, personer der lider af myastenia gravis, Eaton Lambert Syndrom eller andre muskelsygdomme ikke behandles med Botox.

Visse lægemidler og kosttilskud: eksemplvis hovedpinepiller, som fx Treo, Ibuprofen og Magnyl, fiskeoliekapsler og visse naturpræparater nedsætter blodets evne til at koagulere (størkne). Dette medfører øget risiko for hævelse i forbindelse med behandlingen, og derfor bør du undlade at anvende disse et par dage inden behandlingen. Hvis du tager øvrigt receptpligtigt medicin, anbefales det du fortæller det til din behandler for en konkret vurdering af, om du skal holde pause og overhovedet kan behandles med Botox.

Under behandlingen

Hvordan forløbet op til behandlingen af dine rynker forløber, afhænger af hvilken behandling du har valgt. Følgende tager udgangspunkt i et repræsentativt forløb med Botox og ligende produkter:

Botox

Når du skal behandles, vil du møde på klinikken på et på forhånd aftalt tidspunkt. Her vil du få mulighed for at stille flere spørgsmål, og alt den vigtige information du tidligere er blevet fortalt, vil blive genfortalt til dig.

Først vil behandleren undersøge din mimik og gøre sig tanker om netop dine behov for behandling med Botox eller Azzalure. Selve behandlingen med lægemidlet foretages med en meget lille og fin kjanyle, og din behandler vil herefter med stor omhyggelighed og kontrol injicere produktet i de valgte områder. Behandlingen tager ikke mere end et kvarter og er stort set smertefri.

Efter behandlingen

Hvordan forløbet op til behandlingen af dine rynker forløber, afhænger af hvilken behandling du har valgt. Følgende tager udgangspunkt i et repræsentativt forløb med Botox og ligende produkter:

Botox

Efter behandlingen vil du kunne tage hjem med det samme. Du behøver således ikke være sygemeldt. Den behandler der har udført behandlingen vil give dig gode råd til, hvordan du bedst kan pleje din hud i tiden efterfølgende, og hvilke forholdsregler du skal tage. Ofte vil du også blive tilbudt en creme eller salve, du kan bruge til at optimere efterforløbet efter din behandling. Nogle kan også have glæde af efterbehandling i form af nedkøling med ispose i timerne efter.

Lige efter behandlingen vil du kunne se nogle små prikker svarende omtrent til myggestik, der hvor Botox er blevet injiceret. Disse små hævelser vil svinde efter et par timer.

Du vil ikke se en øjeblikkelig forskel. Effekten af din behandling indtræffer efter cirka 7-12 dage efter din behandling er afsluttet. Den fulde effekt ser du efter 14 dage. Resultatet holder normalt mellem 3-6 måneder. Derfor vil det ofte blive anbefalet, at du holder dit resultat vedlige med opfølgende behandlinger 1-2 gange om året.

Efter behandlingen anbefales det ikke at dyrke hård motion i de efterfølgende 24 timer efter en Botox behandling. Det anbefales ej hellere at påføre makeup eller cremer de efterfølgende 2-3 timer.

Cirka 14 dage efter din Botox behandling skal du typisk tilbage til klinikken til en kontrol af din behandling. Dit fulde resultat vil da være synligt, og du vil sammen med din behandler vurdere, om resultatet indfrier dine ønsker. Din behandler vil der udføre korrigering eller top-up, hvis det er nødvendigt.

Bekymringsrynke bivirkninger og risici

Bivirkninger og mulige risici ved behandlingen af bekymringsrynker, afhænger af hvilken behandling du har valgt. Følgende tager udgangspunkt i behandling med Botox og ligende produkter:

En behandling med Botox er som udgangspunkt en meget sikker metode, og produktet forbliver præcis der hvor det sprøjtes ind. Behandling er kendt for at være både hurtig og effektiv, og du vil kun opleve meget sparsomt med ubehag i forbindelse med behandlingen. De fleste kan kun mærke små prik i huden, hvor det efterfølgende vil lidt.

Hævelse og misfarvning

Som ved alle andre medicinske behandlinger kan der være forbundet bivirkninger og komplikationer til behandling med Botox. Disse er dog oftest begrænsede og går typisk over af sig selv. Typiske bivirkninger er blå mærker og hævelse. Hvis der forekommer hævelse, ømhed eller misfarvning kan dette reduceres med, at køle med is på de behandlede områder i 15 min hver 2. time på selve dagen for behandlingen. Hvis misfarvning opstår, vil det typisk svinde til ingenting i løbet af cirka ti dage.

Hovedpine og almen sygdomsfølelse

Inden for de første 24-48 timer forekommer mindre hyppigt hovedpine og milde influenza-lignende symptomer. Sjældnere forekommer svimmelhed, mundtørhed, kvalme og træthed/svækkelse.

Føleforstyrrelser og lammelse

Der kan meget sjældent forekomme lammelser i ansigtet, såsom hængende øjenlåg og pande.

Hvad siger undersøgelser om botox og bekymringsrynker?

Dr. Georges Limbert og hans kollega Dr. E. Kuhl publicerede i 2018, i tidsskriftet Soft Matter en artikel hvor de fremlagde fund fra deres grundforskning. De havde lavet computermodeller af menneskets hud med henblik på, at lave simulationer for at blive klogere på, hvorfor man udvikler rynker. Her fandt de, at det især var når fugtigheden i huden faldt til under et vist niveau, at menneskehuden havde tendens til først at lave såkaldte mikrorynker, som de mener over tid bliver til de større rynker, mennesker søger behandling for med eksempelvis filter eller Botox.

Dr. Avvaru Susmita og hendes kollegaer lavede i 2016 et klinisk studium, der blev publiceret i tidsskriftet Journal of Clinical Diagnostic Research. Her ønskede de, at evaluere effekten af behandling med Botox i en lille gruppe patienter, der havde problemer med rynker i panden. De rekrutterede 10 patienter der havde problemer med moderate til svære rynker i panden.

De blev behandlet med Botox, og fik efterfølgende vurderet graden af deres rynker efter en uge, fire uger og 16 uger. Forskergruppen fandt, at patienterne havde oplevet en signifikant (altså stor) reduktion i omfanget af rynker, ved både en og fire uger, og at effekten stadig varede ved efter 16 uger. Patienterne var også selv tilfredse med resultatet. Man fandt ingen alvorlige bivirkninger, især ikke såkaldt ptosis (hængende øjenlåg). De konkluderede behandling med Botox var en god og sikker behandling af rynker, sammenlignet med mere permanente og indgribende behandlinger af kirurgisk karakter.

Referencer

  • “Researchers go skin deep to explore what causes wrinkles.” 1 Mar. 2018, https://medicalxpress.com/news/2018-03-skin-deep-explore-wrinkles.html. Åbnet den 7. august 2021.
  • “An Evaluation of Use of Botulinum Toxin Type A in the Management ….” https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5121792/. Åbnet den 22. juli 2021.
Dr. Oliver Rumle Hovmand

Dr. Oliver Rumle Hovmand

Udover at være Ph.d. studerende hos Forskningsenhed for psykoterapi og psykopatologi i Slagelse, har Oliver tidligere arbejdet som introlæge hos Psykiatrien i Region Syddanmark. Oliver står desuden også bag bøgerne "Guide til plastikkirurgi" (2011) og "Medical Psychedelics" (2020).

At få fjernet bekymringsrynker er en af de mest populære behandlinger. Den kan foretages med et meget lille indgreb, og derfor tilbydes det også af rigtig mange klinikker. Det vigtigste er, at du bliver behandlet af en klinik, som er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Dette er nemlig et kvalitetsstempel, som betyder at klinikken er autoriseret og har den faglige ekspertise, der kræves og forventes.

Efter at have undersøgt markedet, finder vi frem til at gennemsnitsprisen er 2.500-4.500 kr. for at få fjernet bekymringsrynker.

Generelt er priserne på fjernelse af bekymringsrynker i storbyer som Århus, København, Odense og Aalborg højere end i mindre byer.

Herunder kan du se før- og efter billeder på bekymringsrynker. Det er muligt at få fjernet hår på mindre områder, men også større områder af kroppen. Det er ekstremt effektivt, som du kan se nedenfor.

Bekymringsrynke før billede 1
Før
Bekymringsrynke efter billede 1
Efter
Bekymringsrynke før billede 2
Før
Bekymringsrynke efter billede 2
Efter
Bekymringsrynke før billede 3
Før
Bekymringsrynke efter billede 3
Efter
Bekymringsrynke før billede 4
Før
Bekymringsrynke efter billede 4
Efter

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den bedste klinik til bekymringsrynker?

Klinikvalg.dk giver et overblik over de bedste klinikker i Danmark. Se dem her på siden.

Hvad koster fjernelse af bekymringsrynke?

Du kan få fjernet rynker fra 2.500 kroner, men det kan koste mere afhængig af antallet af rynker og størrelsen. Se priser her på siden.

Hvor kan jeg se før/efter billeder?

Vi har samlet en række før/efter billeder af patienter, der har fået fjernet bekymringsrynker. Se dem her på siden.