Permanent hårfjerning - Få IPL laser hårfjerning

For mange mænd og kvinder er uønsket hårvækst et problem. Enten i form af hårvækst i et naturligt omfang man gerne ville være fri for, men en gruppe kvinder oplever også såkaldt hirsutisme, der er forekomst af hår på en måde, der i øvrigt mest ville ses hos det mandlige køn. 

Har man hårvækst man føler sig forpint af og gerne så sig fri for, kan permanent hårfjerning med eksempelvis laser være en mulighed. 

Hvad er permanent hårfjerning?

Permanent hårfjerning er en samlebetegnelse der dækker over en række teknikker, der kan fjerne eller reducere de strukturer i kroppen der producerer kroppens hårvækst. Ved dette kan man fjerne eller reducere forekomsten af hår på kroppen, og derved fjerne eller minimere problemer med uønsket hårvækst. 

Siden fordums tid har den uønskede hårvækst været et kosmetisk problem. Helt tilbage fra det gamle Ægypten findes der spor af, at mennesket har fjernet hår fra områder, hvor man ikke fandt det flot. I tidligere tider har man anvendt eksempelvis en pincet eller en tråd til at plukke hårene med. Men med moderne teknologi er der kommet moderne metoder til IPL hårfjerning: Eksempelvis lasere der kan ødelægge hårsækkene eller elektrolyse-apparater, hvor hårsækkene brændes med en nål med strøm i.

Start med en grundig beskrivelse af hovedbunden og hårvækst (akademisk men samtidig sådan at normale personer forstår det. Vi kommer til at indsætte et billede af hovedbunden), og udvid derefter med information om selve behandlingen.

Hudens funktion

Huden betegnes klinisk cutis, og er – selvom de færreste tænker på det – et organ. Dens størrelse og vægt gør det til menneskets største organ. Den dækker for et gennemsnitligt voksens menneskes vedkommende vores ca. 2 kvadratmeter store overflade og vejer omkring 3 kg. Huden indkapsler kroppens øvrige organer og væv, og tjener en række vigtige formål: 

Den overordnede beskyttelse af organismen er den vigtigste. Dels i form af ren mekanisk beskyttelse, hvor den ligger som et hurtigt healende lag der kan beskytte de underliggende strukturer, imod eksempelvis slag og stød. Dels også imod solens stråler og imod giftige stoffer og gasser i vores nærmiljø.

Huden indeholder en masse celler. Nogle af disse er sanseceller, der er følsomme overfor tryk eller varme. Det er ved hjælp af signaler fra disse, at hjernen modtager indtryk som den bruger til at danne sit billede af virkeligheden, af. Det er også i samspil med disse celler, at vi eksempelvis reflektorisk trækker hånden til os når vi rører ved noget varmt eller skarpt, for at undgå større skader på kroppen. Huden er tillige en del af kroppens immunforsvar, idet den med sin store evne til at udgøre en barriere, fysisk holder bakterier, virus og stoffer ude af kroppen.

Huden er vandtæt, hvilket er vigtigt for at hindre vandfordampning. Mennesket består nemlig mestendels af vand der hurtigt ville fordampe væk, hvorved vi ville blive hurtigt dehydreret, hvis ikke huden holdt vandet tilbage. Det ses ved eksempelvis store forbrændinger af kroppen, hvor huden mister sin evne til at holde på vandet, og patienter således er i risiko for at dø af blandt andet væsketab.

Huden tjener også til at sikre kroppens temperatur. Kroppen fungere kun indenfor et snævert temperaturinterval, og huden er centralt for at holde dette. Huden kan køle kroppen ved at danne mere sved og ved at øge perfusionen – blodgennemstrømningen – igennem huden, og ved dette bringe kroppens varme nær det ydre. Den kan hjælpe til at øge eller bevare varmen i kroppen ved at svede mindre, og ved at nedsætte perfusionen i huden, og derved holde det varme blod væk imod det – oftest – kolde ydre. 

Hudens opbygning

Huden er strukturelt opbygget af to lag. Det øverste lag der er synligt for os, kaldes overhuden eller på lægesprog epidermis. Dette består i sig selv af to lag. Det øverste udgøres af døde hudceller der siden at være forhornede celler og helt hårde, og inderst et lag af celler der er levende. I overhuden dannes der hele tiden mange nye celler hvoraf de fleste er af typen pladeepithelceller. De dannes i det nedre, levende lag og skubbes efterfølgende op i det ydre, hvor de dør, ved at der dannes nye celler under dem.

På vej mod overfladen undergår de en process der kaldes keratinisering, hvor de fyldes med et hårdt protein kaldet keratin, hvorved de dør. Stoffet keratin er også en del af det der gør negle og hår hårde, og hår hus på eksempelvis fødder er samlinger af store mængder keratiniseret pladeepithel. Huden slides hele tiden, og der sker som nævnt en konstant produktion af nye hudceller der dør og bliver forhornede. Det hårde lag er typisk 1 mm tykt, og når det slides af ved kontakt med omgivelserne falder det af, og bliver til eksempelvis en del af det støv, der findes i et helt almindeligt hjem.

Det tager i gennemsnit kroppens nydannede hudceller at nå overfladen og slides af. De kropsdele som er udsat for en større slid, har en tykkere overhud, og derfor tager processen på disse kropsdele længere tid.

Udover keratin produceres der også en række andre stoffer i overhudens pladeepithelceller. Der produceres eksempelvis en serie fedtstoffer, der fungerer som en barriere imellem cellerne, og gør huden vandtæt og tæt for mikroorganismer som virus. Det siges den bliver impermabel. Det levende lag indeholder også såkaldte pigmentceller (melanocytter). De producerer farvestoffet melanin, de underliggende hudlag mod de skadelige UV-stråler fra solen, og endvidere også er det der gør folk brune efter ophold i solen.

Under epidermis ligger dermis der på dansk betegnes for læderhuden. Den er langt tykkere end overhuden. Det er hudens tykkeste lag. Det består af forskellige former for såkaldt bindevæv, der giver huden dens styrke og elasticitet. Det er også i epidermis der findes mange specialiserede strukturer, eksempelvis hårsække og svedkirtler, talgkirtler og sanseceller, der tjener vigtige formål i kroppens opretholdelse af livet.

I læderhuden er der langt mindre forekomst af levende celler end i epidermis. Der findes i den de såkaldte bindevævsceller (fibroblaster), der danner stoffer med fordskelligartede evner. Eksempelvis elastin der er det protein, der giver huden elasticitet og proteinet kollagen der giver huden dens styrke og gør den modstandsdygtig. Udover disse findes ligeså andre proteiner og stoffer, som blandt andet binder vand i læderhuden. Når menneskets huden ældes og der opstår rynker i den, er så skyldes det især at bindevævslaget i læderhuden bliver mindre og huden bliver tyndere, og huden ved mindre forekomst af proteiner deri, mister sin elasticitet og vandbindingsevne.

Som nævnt indeholder dermis også en række specialiserede strukturer: Der er mange kirtler, som producerer talg (en slags fedt) og sved. Disse ligger i dermis, men har udførselsgange der strækker sig op i igennem epidemis og har udmunding i hudens overflade, som hvad der betegnes som porer. Der findes også hårsække i dermis, hvor kroppens hår er forankret og vokser fra, op igennem epidermis’ lag. Endvidere findes der sensoriske celler o dermis, der er forbundet til kroppens nervesystem, og registrerer sensoriske indtryk fra omverdenen; Eksempelvis tryk, temperatur samt smerte fra huden til rygmarven og hjernen.

Under disse to lag findes subcutis, der på dansk betegnes underhuden og som, er et lag med isolerende og stødabsorberende fedt. Subcutis er hudens nederste lag, og det består hovedsageligt af løst bindevæv.

Bindevævet i subcutis er løst i forhold til bindevævet i dermis, fordi der ikke er lige så mange kollagene og elastiske fibre, til at give struktur som i det overliggende lag. I mellemrummet mellem cellerne der kaldes det det interstitielle rum, findes der en masse vævsvæske. Denne væske er en slags væskedepot for kroppen, den kan gøre brug af, hvis der eksempel er mangel på væske i kredsløbet. I et sådan tilfælde vil der passere væske fra subcutis ind i blodbanen ved en process kaldet diffusion. Omvendt kan der også ske en for stor ophobning af væske i subcutis, som med et klinisk term betegnes for et ødem.

Der findes også fedt, og subcutis udgør en af kroppens store fedtdepoter. Fedtet i subcutis der er af typen såkaldt hvidt fedt, findes i særlige bindevævsceller der kaldes for adipocytter og er fyldt op med fedtstoffer. Fedt er den mest effektive måde som kroppen har til, at oplagre overskydende energi. Hvis et menneske indtager mere energi end det bruger, så vil denne overskydende mængde af energi deponeres som fedt.

Omvendt kande såkaldte adipocytterne i fedtvævet også frigive deres indhold af fedt, som derefter sendes med blodet til andre celler i kroppen (eksempelvis musklerne), der kan forbrænde fedtet, hvis vævet mangler energi – eksempelvis i perioder mellem måltider. Fedtdepotet i huden har dog også andre formål for kroppen. Det tjener også til at beskytte knogler og indre organer, ved at fungere som en pude for stød og slag. Fedtlaget fordele også trykket fra underlaget – eksempelvis en stols sæde – når man sidder på hårdt underlag.

På den måde beskyttes huden imod trykbelastninger der ultimativt kunne resultere i tryksår ved knoglefremspring. Det tjener også et isolerende formål, og et stort fedtlag gør det dermed nemmere at holde varmen. Desuden frigiver adipocytterne en lang række stoffer som signalerer til den øvrige krop. Eksempelvis de såkaldte adipokiner og hormoner som eksempelvis leptin, der er et mæthedshormon og regulerer appetit og mæthedsfornemmelse.

Hår

Der findes hår med tilhørende kirler overalt på huden, dog undtagen håndflader og fodsåler, læber samt dele af de ydre kønsorganer. Derfor er disse områder heller ikke så vandafvisende og rynker mere når de kommer i vand.

Hår dannes i særlige strukturer kaldet hårfollikler der befinder sig i en af epidermis, som strækker sig helt ned til subcutis. Selve hårvæksten foregår fra det såkaldte hårløg, som er en samling stamceller, der kan dele sig. Når cellerne i hårløget deler sig presses de celler der ligger over dem op mod hudens overflade, og på den måde vokser håret ud af huden, som en langt strå. Væksten af hår er individuel fra person til person, og afhænger også af hvor på kroppen hårfolliklen befinder sig, men sker typisk med en hastighed på ca. 0,3-0,4 mm. i døgnet

Den nederste del af håret, som sidder fast i huden, kaldes for hårroden. Den del af håret der stikker udenfor kaldes tilsvarende for hårskaftet. Selve hårløget er i tæt kontakt med underliggende blodkar fra subcutis, som sikrer forsyningen af ilt og næringsstoffer til de levende celler i hårløget. Efterhånden som cellerne skubbes væk fra hårløget producerer de keratin og forhorner, i stil med cellerne i epidermis der også døde og forhornede. Håret er således døde keratiniserede celler, og de dør når de kommer så langt væk fra blodforsyningen, at de dør.

Hår kommer som bekendt i et utal af naturlige farver, og skifter udseende livet igennem. Hårfarven og hårets tykkelse og struktur, er genetisk bestemt afgøres af indholdet og kombinationen af forskellige farvestoffer og strukturelle proteiner i håret. Heriblandt det førnævnte keratin og to andre proteiner kaldet eumelanin samt pheomelanin. Lyst hår skyldes lavere forekomst af disse proteiner samt forekomst af små luftlommer mellem keratinet. 

Til hvert hår findes der også en lillebitte muskel gjort af såkaldt glat muskulatur. Denne betegnes m. arrector pili, som aktiveres af kroppens sympatiske nervesystem (det sympatiske nervesystem er en del af det autonome nervesystem – den gren af nervesystemet vi ej selv har kontrol over). Musklen forbinder hårets nederste del med undersiden af epidermis og når den trækker sig sammen, får den håret til at rejse sig op og skaber en lille forhøjning på huden.

Det er det fænomen man kan opleve, når man får gåsehud, hvilket er kroppens forsøg på at skabe varme ved at brænde energi af i cellerne.
M. arrector pili tjener også en anden funktion. Når den trækker sig sammen presses der talg ud af en lille talgkirtel, som findes ved hvert hår. Talgkirtlerne er kirtler der producerer fedtstoffer i form af forskellige fedtsyrer. Disse fedtstoffer føres via håret ned til overfladen af huden, hvor de tjener det formål, at de gør huden smidig og vandafvisende. Desuden har fedtsyrerne en lav pH-værdi, som virker til at gøre det svært for bakterier at leve på hudens overflade. Dette er med til at beskytte vores krop imod infektioner fra bakterier.

Rundt om hvert hår findes også nerveceller tilhørende nervesystemet, som registrerer bevægelse af hårstrået. Dermed indgår hår, med de tilknyttede nerveceller, i vores opfattelse af berøring. Også øjenvipper har sensoriske celler, og man ser at disse nerveceller aktiverer en beskyttende blinkerefleks, når de påvirkes. Desuden beskytter øjenenes øjenvipper og øjenbryn mod udefrakommende genstande, og sørger for at regn og sved ikke kommer ind i øjnene.

Hårvæksten påvirkes i høj grad af kønshormoner som testosteron og østrogen og man ser derfor en tydelig forskel på mænds og kvinders kropsbehåring.
Alle hår gennemgår den samme vækstcyklus, der starter med en vækstfase, følges op af en hvilefase og endelig sluttes med en afstødning. Hårene i et område følges nødvendigvis ikke ad, og det betyder at der altid vil være nye hår på vej.

Især i sommerhalvåret vokser og udskiftes hårene langt hurtigere end i vinterhalvåret. Hormonelle forandringer har en stor betydning for, hvor og hvordan vores hår gror. Disse finder sted i takt med livets forskellige faser, og i takt med eksempelvis kvindens cyklus. Forandringer i temperatur og en øget blodgennemstrømning, som bedre forsyner hårsækkene med blod, næring og ilt, kan også bidrage til forskellige i vækst. Desuden kan det muligvis bidrage, at gennemsnitspersonen får flere vitaminer fra friske fødevarer og fra solen om sommeren, hvor hårets vækst hos nogle er større end om vinteren. 

Hvem kan behandles med permanent hårfjerning?

Permanent hårfjerning med eksempelvis Laser eller IPL henvender sig til både mænd og kvinder med uønsket hårvækst. I princippet kan alle voksne behandles med en eller anden form for teknologi til fjernelse af uønsket hårvækst, men hvilken der er den mest optimale, bestemmes af ens særlige karakteristika eksempelvis hårfarve. 

Dog frarådes det typisk at gravide kvinder får foretaget permanent hårfjerning imedens de er gravide. Der er endvidere særlige omstændigheder – eksempelvis nylig solbrændthed, der kan gøre man skal vente med at få foretaget permanent hårfjerning. 

Hvorfor er vores hårvækst forskellig?

Når man betragter sine medmennesker – eksempelvis i omklædningsrummet i svømmehallen – ses det, at det er vidt forskellige hvor meget hår folk har. Dette er helt normalt, og en naturlig variation i befolkningen. 

Nogle mennesker er dog behårede i en sådan grad, at de føler sig forpint af det. Hirsutisme er det kliniske udtryk for unormal hårvækst blandt kvinder, således de har hårvækst af mandlig type. Dette typisk værende hår der strækker sig fra toppen af trussekanten til navlen eller skæglignende hårvækst i ansigtet. 

Grænsen mellem normal og unormal hårvækst er flydende, og det vil i alle tilfælde være præget af et lægeligt skøn, hvornår en person er præget af hirsurtisme. 

Tilstanden er dog ikke usædvanlig eller sjælden, og det vurderes at op til 10 procent af den kvindelige befolkning i Danmark har hårvækst i en grad, at det kunne betegnes som regelret hirsutisme. 

Forklaringen på dette er mangeartet. Alle kvinder producerer en vis, men lille, mængde af hormonet testosteron, der populært kaldes for mandligt kønshormon. Det er et såkaldt androgen, der præger kroppens udvikling i en maskulin retning (i form af eksempelvis muskelvækst eller øget hårvækst). Testosteron produceres i kroppens binyrer (glandula adrenalis), der er små selvstændige organer påhængs kroppens nyrer, og til en vis grad i æggestokkene.

Det er meningen at kvinder skal produce en mængde testosteron, og ville være problematisk hvis de ikke gjorde. Men hos en gruppe kvinder bliver der produceret lidt mere mandligt kønshormon end normalt, og de præges således i en mere mandig retning end deres medsøstre. En anden forklaring er, at visse kvinder har hårsække der er mere følsomme for testosteron end andre, og således responderer mere på hormonets stimuli, end andre hvilket leder til øget behåring, på trods af måske normale koncentrationer af testosteron og øvrige hormoner.

Mulige konkrete årsager til øget hårvækst

Den mest typiske forklaring på øget hårvækst er genetik, og at man i visse familier producerer mere testosteron end i andre. Man ser således at alle kvinder i familien har øget hårvækst.

Næsthyppigst er forklaringen sygdommen Polycystisk Ovariesyndrom (PCOS). Den opstår i en ung alder og viser sig også ved uregelmæssige eller ingen menstruationer samt akne. Medicinsk behandling er også en hyppig årsag. Behandling med kunstigt binyrebarkhormon-tabletter (kortison) kan føre til øget hårvækst. Det kan eks brug af P-piller også.

Kvinder der anvender doping i form af anabole steroider, tilfører kroppen ekstra testosteron. De kan udvikle øget hårvækst og dybere stemme.
Forklaringen kan dog også være mange andre, og man kan have en samtale med sin læge om dette. Det er særligt vigtigt at kontakte læge hvis man får såkaldt unormal behåring som udvikler sig over kort tid (for eksempel over mindre end et år); hvis man har andre gener samtidigt; ved tiltagende gener med uønsket hårvækst; hvis problemerne opstår efter 20-årsalderen eller hvis den iværksatte behandling ikke virker.

Lægen vil ved kontakt vurdere graden af behåringen og se efter andre mandlige tegn som eksempelvis dyb stemme. Lægen vil måske også ordinere blodprøver og foretage en undersøgelse af underlivet, eller henvise til en ultralydsundersøgelse af underlivet. 

På landsplan har det vist sig, at cirka 45 procent af dem, som søger behandling for uønsket hårvækst i ansigtet, lider af en medicinsk sygdom i form af en sygdom i kroppens hormonelle regulering. Derfor er det vigtigt, at du bliver undersøgt korrekt ved eksempelvis sin egen læge, inden man søger behandling af øget hårvækst. Lider du af førnævnte PCOs skal du være opmærksom på, at du formentlig aldrig vil blive helt hårfri, men bestemt kan opnå en bedring.

Typer af hårfjerning

SHR permanent hårfjerning

Super Hair Removal Technology (SHR) er ikke en Laser eller IPL behandling, men en selvstændig type behandling. Hvor IPL bruger en enkelt, intens puls energi der skal ramme melaninet, og således primært er effektivt mod mørkt hår, bruger SHR energi ved en lavere frekvens så behandlingen er mere skånsom. SHR-teknologien anvender således lav varme, hvilket gør, at behandlingen også kan laves på solbrændt hud. Behandlingen er også ideel, hvis du har lyse hår. Endvidere er det i SHR angiveligt dele af energien der rettes imod håret og dets melanin, og en del vil derved også ramme selve folliklen, hvilket skulle give et mere permanent resultat. 

Udbyderne reklamerer således med, at det skulle være mindre smertefuldt, og give et mere permanent resultat. Behandlingen markedsføres endvidere også som værende mere skånsom med mindre risiko for ardannelse og som mindre smertefuld end IPL. SHR markedsføres også som værende hurtigere end IPL. IPL. Ved IPL skal typisk gå 6 uger mellem behandlinger af hensyn til huden og hårene, hvor der med SHR kan nøjes med bare 4 uger. Med SHR falder hårene ud efter 10-20 dage, og efter en lille venteperiode, kan behandlingen gentages. 

Elektrolyse hårfjerning

Hårfjerning ved elektrolyse fungerer ved at man fører en tynd metal sonde ned i roden af hårfolliklen og giver et lille stød, der brænder og ødelægger hårfolliklen og forhindrer at håret vokser ud igen. Elektrolyse er således en langsommelig metode der kræver at man brænder hver eneste follikel på det område af kroppen, man ønsker at fjerne hår fra.

Det tager relativt lang tid at behandle hver enkelt hårfollikel, og elektrolyse er bedst til små områder såsom overlæben, øjenbryn og øerne. Fordelen ved elektrolyse er dog så, at det giver en permanent fjernelse af hår, da hårfolliklen den dør. Elektrolyse er også den eneste behandling til hårfjerning, som det amerikanske FDA (Food and Drug Administation) vurderer som en permanent behandling af hårvækst. 

Elektrolyse kan være relativt smertefuldt. Der kan også være en række bivirkninger, da det stiller store krav til klinikken og personalet, i forhold til eksempelvis permanent hårfjerning med laser. Dette i form af, at eksempelvis nåle som ikke er blevet steriliseret ordentligt kan give infektioner i huden og blodet. Elektrolysen kan endvidere forårsage forbrænding af huden og forårsage arvæv. 

Laser hårfjerning

For snart et kvart århundrede siden blev permanent hårfjerning med laser eller IPL (intenst pulseret lys) introduceret til markedet, og disse behandlinger er i dag hørende til de hurtigste og mest effektive måder at fjerne hår på. Disse behandlinger fjerner både hårene, men giver også en mere permanent ødelæggelse af selve hårsækkene, som over tid angiveligt mindsker antallet af hår.

Laser kan udover at fjerne eksempelvis strækmærker, være effektivt til at fjerne hår. En af de største fordele ved behandling med laser er, at man kan behandle meget præcist. Med laser kan man nemlig målrette behandling mod enkelte hårsække med kraftig varme fra laserlyset, uden at beskadige de omkringliggende celler. Derved opnår man en målrettet behandling med tydelig og varig effekt, og man påvirker ikke områder, der ikke kræver behandling.

Mulighederne med laser er mangeartede og hvis man modtager behandling i en serie af laserbehandlinger med cirka et måneds mellemrum, kan man forvente at få kraftigt reduceret sine gener med uønsket hårvækst. Antallet af behandlinger afhænger af det konkrete område, det ønskede resultat, og naturligvis også af omfanget af hårvækst inden behandlingerne.

Behandling med laser fungerer ved en målrettet varmepåvirkning af enten huden, hårsækkene eller blodkar, alt efter hvilken problematik man ønsker at behandle. Derved kan man opnå det ønskede resultat på det specifikke område man finder problematisk. Laser fungerer ved at lyset fra maskinen ledes af det mørke farvestof i håret ned i hårsækken. Denne opvarmes af energien i lyset og går til grunde. Helt lyse hår, rødlige hår og meget fine velushår vil derfor reagere dårligere på laserbehandling end mørke, og kan oftest ikke fjernes med laser.

Laserbehandling kan mindske hårvæksten med 40-80 procent, men resultatet varierer fra person til person. Så selv om laserbehandling ikke giver fuldstændig permanent hårfjernelse, kan der gå op til flere år, før hårene generer igen. Og med flere behandlinger er det muligt at opnå langtidsfjernelse af hår. Alligevel er det vigtigt at bemærke, at selv om der gives flere behandlinger, er der stadig en stor risiko for at hårene vokser ud igen før eller siden.

Før de fleste laserbehandlinger må du ikke påvirkes af sol – hverken fra solen eller i et solarium. For hvis huden er solbrændt eller du har anvendt en selvbruner, er pigmenteringen i huden forhøjet, og det vil forøge risikoen for bivirkninger som for eksempel forbrænding af huden. Din hud skal endvidere være ren og uden skrammer eller sår, og du må ikke have brugt creme eller fået eksempelvis voksbehandling på huden, lige inden din laserbehandling. Behandlingstiden starter ved cirka 10 min, afhængig af størrelsen på behandlingsstedet.

Laserlyset vil føles lidt varmt i huden under behandlingen, og man vil ofte mærke hvad der føles som en let stikken. Ofte anvendes der dog en afkølende gel eller andre midler for at nedsætte den varme, der udvikles ved laserbehandlingen. Desuden er der ofte indbygget et nedkølingssystem i laserapparatet, som ligeledes mindsker generne under behandlingen. 

Der forekommer ofte en let rødmen i huden efter behandlingen, men denne går oftest væk samme dag. Huden må ikke udsættes for sollys i 4-8 uger efter behandlingen, eller så længe huden fremstår påvirket og rød af behandlingen. Det kan variere fra person til person, hvor længe huden har brug for at hvile sig efter behandlingen, og det afhænger også af det behandlede område. Man vil ofte blive tilbudt cremer eller salver til efterbehandling af huden på det pågældende område. 

Hovedsageligt kan man anvende cremer og makeup 2 timer efter behandlingen, hvis intet andet anvises af din behandler. Det afhænger dog meget af hvilen type laserapparat der er anvendt. Behandlingen vil typisk gentages med 1-3 måneders mellemrum – alt dette aftaler du dog med med din behandler, når i sammen ved forsamtalen planlægger dit behandlingsforløb.

IPL (Intense Pulsed Light) hårfjerning

IPL (Intense Pulsed Light) er hårfjerning med en teknologi lig laser. I modsætning til behandling med laser der anvender lys på en bølgelængde, anvender IPL lys på mange forskellige bølgelængder.