MR scanning af knæ

Har du haft knæsmerter over en længere periode? Eller vil du bare forebygge sygdomme i knæet? Så kan du få styr på dit helbred med en MR scanning. Scanningen giver information om knogle- og bløddelskader.

Læs om MR scanning af knæ

Bliv klogere på hvad en MR-scanning af knæet er. Læs vores informationsguide herunder.

Book gratis forundersøgelse

Find en ledig dag og book en gratis forundersøgelse hos en af vores samarbejdsklinikker.

Gennemfør behandling

Efter din forundersøgelse bliver du behandlet og får styr på dit helbred.

Skrevet af Oliver Rumle Hovmand, uddannet læge, Cand.med.

MR-scanneren er et vigtigt værktøj i udredningen af legemlig sygdom, og bruges især indenfor ortopædkirurgien hvor speciallæger i ortopædkirurgi bruger teknologien til at få viden omkring kroppens bevægeapparat. Således kan en MR-scanning bruges til at få mere information om eks årsagen til smerter i knæet, og bruges til at planlægge behandling efter. 

Knæleddet

Articulatio genus – på dansk knæleddet – er et såkaldt sammensat modificeret hængselled med glideled. Det er et hængselled, som først og fremmest bevæger sig fremover og bagover. Det er modificeret da knæet når det er bøjet, også kan rotere til en vis grad indover og udover.

Det forbinder lårbensknoglen (femur) med underbenet, der består af skinnebenet (tibia) forrest og lægknoglen (fibula) bagerst. Udenpå beskyttes leddet af knæskallen (patella). Midt inde i leddet er der to stærke ledbånd, som holder de to knogler tæt på hinanden. Da disse ledbånd krydser hinanden, kaldes de korsbåndene (forreste og bagerste). Omkring leddet er en ledpose og ledkapsel med ledvæske i, der også toner et beskyttende formål. Ledkapslen består blandt andet af stærke ledbånd, som sammen med korsbåndene giver leddet støtte og stabilitet.

Beliggende imellem lårbenet og skinneben findes der to halvmåneformede bruskskiver, der benævnes meniskerne. De tjener det formål, at fordele belastningen i knæet ud på et større område så det bliver mindre, og får endvidere også knoglernes flader til at passe bedre sammen – især når knæet bøjer og strækkes. Menisken findes på inderside og er sammenvokset sammen med ligamentet (ledbåndet) der er beliggende ved siden af, og medfører, at den inderste menisk er mere følsom for overbelastninger end den der er beliggende yderst. Dette, da denne ikke er sammengroet med ledbåndet ved siden af, men udgør en enhed for sig.

Hvad er MR scanning af knæ?

MR-Scanning (magnet resonans scanning) er en af de tre mest brugte typer scanninger, der er anvendt i det danske sundhedsvæsen. En MR-scanner kan visualisere strukturer i kroppen, eksempelvis knæets led. Den er et af flere værktøjer radiologiske og ortopædkirurgiske læger kan bruge til, at undersøge forhold i knæet, og afklare hvorvidt der er en behandlingskrævende tilstand. 

Udviklingen af MR-scanneren har stået løbende på siden 1970’erne, og i dag er den blevet fast inventar på klinikker, hospitaler og forskningsenheder verden over. Dette da den har en række fordele i forskel, til eks. CT-scanneren der også kan visualisere kroppens indre strukturer. 

MR-scannere kommer i flere forskellige typer. Udover, at de ser ser forskellige ud – de kan eksempelvis være åbne i begge ender eller åbne på tre sider – så har de ofte også nogle forskellige egenskaber, og er derved velegnet til at foregtage undersøgelser af forskellige problemstillinger. Du vil som patient, blive skannet i den skanner, som den ordinerende læge finder bedst egnet til at undersøge netop dit problem.

En MR-skanner består af en kraftig magnet der kan lave et stort og kraftigt magnetfelt, samt teknisk udstyr der kan opfange ændringer i dette magnetfelt. Alt afhængigt af hvilket væv i kroppen radiobølgerne rammer, vil forskellige mængder af radiobølger blive optaget, og scannerens komponenter registrerer ændringer i magnetfeltets styrke. Ved hjælp af computerprogrammer kan disse komponenter fremstille billeder, som læger kan vurdere og bruge til at stille diagnoser og styre behandling efter. 

Den store fordel ved MR-scannere er, at der ikke bruges såkaldt ioniserende stråling som ved CT-skanning og røntgenundersøgelser. Dette er en fordel, da ioniserende stråler i store mængder øger risikoen for celleforandringer, og visse former for cancer. Det er derimod ikke påvist, at MR-skanning og brugen af magnetfelt og radiobølger skulle have nogen skadelig effekt på mennesker. Der er således tale om en fuldstændig sikker teknologi.
Af yderligere fordele kan nævnes, at MR-scannere er bedre til at visualisere strukturer svarende til kroppens bevægeapparat som eks knæleddet, og hjernen.

MR med kontrast

Ved visse undersøgelser med MR-scanning indgives der såkaldt kontraststof. Dette er væske der gør det muligt, bedre at visualisere visse strukturer i kroppen (eksempelvis hjertets blodforsyning). 

Almindeligvis bliver man først scannet uden kontraststof. Herefter får man injiceret kontraststof igennem en nål, der lægges i typisk armen kaldet for et Venflon, hvorefter scanningen fortsætter. Hvis man skal have scannet tarmene, vil det være nødvendigt også at drikke et kontraststof. Nogle gange giver man også en injektion med stoppet Buscopan for kortvarigt at dæmpe tarmbevægelserne. 

I modsætning til kontraststoffet ved røntgenundersøgelser og CT-scanning, indeholder kontraststoffet ved MR-scanning ikke jod. Det udløser derfor sjældent allergiske reaktioner.

I visse yderst sjældne tilfælde kan kontraststoffet dog give ophav til allergilignende reaktioner. En lille procentdel af patienter oplever endvidere ubehag i forbindelse med indsprøjtningen, men dette er moderat og går hurtigt over. Der er også ubehag forbundet med at få lagt det forhenværende Venflon. 

Hvad kan en MR scanning vise?

MR-scannere bruges hovedsageligt til at vise strukturer i kroppens bevægeapparat. Ved scanning af led, eks knæleddet, kan der visualiseres skader i strukturer som de førnævnte menisker, korsbånd og ledbånd. Der kan også vises foraninger i leddenes brusk, eller i de knogler der er involveret i leddet, som følge af eksempelvis reumatologiske sygdomme. 

MR-scannere bruges også hyppigt til at visualisere hjernen og den forlængede marv i ryggen. Her kan neuroradiologer bruge billederne til at lede efter forandringer i hjernen, eksempelvis svulster, hjerneblødninger, blodpropper eller udposninger på blodårer.
Medicinske sygdomme som eks dessemineret sclerose eller Kreutzfeldt Jacobsen sygdom kan også ses på en MR-scanning. Dette kan lede til behandling indenfor eksempelvis det neurologiske eller neurokirurgiske speciale. 

MR-skanning af hjertet kan fremvise hjertets strukturer, og afdækker svagheder i eksempelvis hjertets muskulatur eller klapper. Her kan visualiseres eksempelvis medfødt hjertesygdom eller vises indsnævringer i blodkar, der kan lede til kardiologisk behandling.

Hvad kan MR-scanning ikke vise?

Scanningen kan generelt ikke påvise forandringer på celle niveau. Såfremt der gøres fund der rejser mistanke om eksempelvis en tumour, vil det således være nødvendigt at foretage andre undersøgelser, eks en biopsi til nærmere udredning.

Scanningen kan ikke bruges til at se, om der er sygdom i tarmsystemet (fra svælget til anus) og kan derfor ikke erstatte de almindelige undersøgelser, man bruger til tarmundersøgelse. Eksempelvis koloskopi, anoskopi etc. Scanningen kan ikke bruges til at vurdere lunger og kan ikke erstatte almindelig røntgen og CT undersøgelser til udredning for lungesygdom. Ej hellere spirometri.

Scanningen kan ikke bruges til at vurdere brysterne. Den kan således ikke erstatte eks en mammografi.

Scanningsmetoden kan ikke anvendes til at scanne scanning af prostata med henblik på mulig cancer. Her skal der anvendes andre former for billeddannende undersøgelser.

Scanningen kan generelt kun kun vise større forandringer. Såfremt der gøres fund der rejser mistanke om eksempelvis en tumour, vil det således være nødvendigt at foretage andre undersøgelser, eks en biopsi til nærmere udredning.

Det er typisk bedst at undersøge knogler og lunger med røntgen. CT-scanning vil til en række problemstillinger – eksempelvis indre blødninger være at foretrække – da denne er langt hurtigere

MR vs. CT

CT-scanneren og MR-scanneren er to vidt forskellige undersøgelselformer, der anvender to vidt forskellige typer teknologi.

CT-scanneren (computer tomografisk scanning) anvender ioniserede stråler, som der også anvendes i et traditionelt røntgenapparat. En CT-scanner fungerer dog anderledes end et almindeligt røntgenapparat, da det i stedet for at sende et enkelt bundt røntgenstråler gennem kroppen, som det sker ved almindelige røntgenbilleder, sendes strålerne fra et røntgenrør, monteret på en arm som roterer omkring patientlejet.

Strålerne fra scanneren opfanges af sensorer, der kan registrere deres styrke og videresende dem til en computer der kan behandle den registrerede data. Røntgenstrålerne som scanneren udsender, vil svækkes i forskellig grad afhængigt af, hvilken type kropsvæv de går igennem (eksempelvis mere af knogle end fedt). Computeren behandler de registrerede data og laver det til et billede, der viser koppen i en række snit af typisk 0,5 cm. Disse kan radiologen se på, helt som ved MR-scanning. 

CT-scanningen viser således i modsætning til MR-scanneren, hvor svært det er for røntgenstrålerne at trænge igennem et givent væv, mens MR-scanningen skaber billeder af fysiske forhold i cellerne fx hvor stort indholdet af et givent stof er.

CT-scanneren har en række fordele i forhold til MR-scanneren. CT-scanning går væsentlig hurtigere end en MR-scanning, og det er således kortere tid man patient skal lægge i scanneren, med mindre ubehag til følge. Dette er også behandlingsmæssigt en fordel ved akutte situationer, eksempelvis efter et uheld i trafikken. Det er i akutte situatioener typisk også lettere at observere patienten under scanningen.
Det er også muligt at scanne patienter med eks. metalsplinter i øjet, og øvrigt metal i kroppen vil ikke forstyrre scanninger på samme måde som ved en MR-scanning. 

Det negative ved CT-scanneren er, at den ioniserende stråling giver øget risiko for celleforandringer og visse former for cancer, og det således er ønskværdigt at undgå denne så vidt som muligt. Endvidere er MR-scanneren som nævnt mere velegnet til, at visualisere en række strukturer end CT-scanneren. 

Overordnet set er MR-scanneren og CT-scanneren dog ingenlunde konkurrenter, men derimod komplimentære teknologier der begge er uundværlige i sundhedsvæsenet, og til stor gavn for de danske patienter. De har hver deres fordele, og som ved alle behandlinger og undersøgelser, skal de bruges på baggrund af en konkret vurdering, med hensyntagen til både eventuelle bivirkninger såvel som forventet gavn for sundhedsprofessionel og således også patient. 

MR kontraindikationer

Kontraindikationer til medicinske behandlinger og undersøgelser inddeles i absolutte og relative.

De absolutte kontraindikationer betegner de kontraindikationer der gør, at man under ingen omstændigheder skal udsættes for undersøgelsen eller behandlingen.

For MR-scanning er disse få, men tæller: Indopererede medikamentpumper, nervestimulatorer (eks. pacemaker) cochleaimplantat og cerebrale aneurismeklips, kan være absolutte kontraindikationer, da scannerens magnetfelt kan forstyrre disses funktion. Endvidere kan magnetiske metalfremmelegemer i følsomme områder som eks øje eller hjerne, være absolutte kontraindikationer, da magnetfeltet kan få disse til at bevæge sig, og ødelægge organet de sidder i.

Det er vigtigt at fortælle lægen der ordinerer scanningen om ovennævnte, og lægen vil også spørge til dette. Lægen vil derefter undersøge om apparatet er MR-godkendt. Tag således kontakt med radiologisk afdeling i hvert enkelt tilfælde.

De relative kontraindikationer betegner de kontraindikationer der gør, at det kan være uhensigtsmæssigt, at man skal udsættes for undersøgelsen eller behandlingen.

Dette tæller graviditet. Der er ikke påvist skadelige effekter af MR på fostret, men hvis undersøgelsen kan udsættes til efter graviditeten, vil man for en sikkerheds skyld anbefale dette, da den også er til gene for den gravide kvinde. Hvis undersøgelsen ikke kan udsættes, vil MR i de fleste tilfælde være at foretrække frem for CT, som anvender ioniserende stråling og således principielt kan skade fosteret.

Hofteproteser og andre metalgenstande brugt i ortopædkirurgien som marvsøm, plader, etc. vil kunne give forstyrrelser på billederne, hvis det aktuelle undersøgelsesområde er i nærheden af metallet. Det er således ubelejligt for radiologen, men indebærer i almindelighed ingen risiko for patienten og opfattes ikke som en kontraindikation. Dog er det vigtigt at fortælle sin læge om tidligere operationer, da forekomsten af eks en skrue i knoglen, kan gøre at lægen finder det mere hensigtsmæssigt, at ordinere en anden undersøgelse. Du bør således også fortælle om plomber i tænderne, kroner og tandbøjler, hvis du skal have undersøgt hovedet.

Kvinder med spiral kan scannes uden problemer, men spiralen kan på lige fod med øvrige fremmedlegemer give et forringet kvalitet scanning. 

Høj vægt kan sommetider umuliggøre en MR-scanning, da man simpelthen ikke kan være i scanneren. De fleste moderne MR-scannere kan dog uden problemer scanne mennesker op til 175 kg.

Helkropsmr.dk logo
Mest populære klinik i 2021

Helkropsmr.dk har klinik i Aarhus og er en af de mest populære klinikker, som tilbyder MR-scanninger. Klinikken er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Forberedelse på MR scanning i knæ

Førend man bliver scannet, skal ens læge i første omgang vurdere det hensigtsmæssigt at man bliver scannet. Man skal således have et problem (eks. smerter i knæet uden forklaring), som lægen mener hun kan blive klogere på, ved at der bliver foretaget en MR-scanning af knæet. 

Lægen vil efter at have besluttet dette fortælle om undersøgelsen, og hvorfor det vurderes nødvendigt og hensigtsmæssigt. 

Som grundlag for denne beslutning vil lægen tage hensyn til eventuelle kontraindikationer eller almene faktorer, der gør det uhensigtsmæssigt at blive MR-scannet. Hun vil spørge til forekomst af metal i kroppen eller diverse elektronisk genstande, eksempelvis en kunstig hofte eller pacemaker. Der vil også blive spurgt til hvorvidt man har tatoveringer eller eksempelvis permanent makeup. Endvidere vil der også blive spurgt til tidligere tandlægefaglige behandlinger som eksempelvis bøjle eller plomber i tænderne. Du vil også blive spurgt til hvorvidt du er eller kunne være gravid. Ved tvivl kan lægen ordinere undersøgelse om dette. 

Lægen vil sommetider også spørge om du har tendens til klaustrofobi eller øvrige angsttilstande. Dette da du skal ligge i længere tid i et trangt rum, der hos visse mennesker kan udløse en angsttilstand, Hvis du har dette, kan lægen eksempelvis ordinere beroligende medicin i form af eksempelvis et benzoediazepin. 



Inden undersøgelsen

Dagen du skal scannes vil du møde på hospitalets eller klinikkens radiografiske afsnit – det vil oftest være kælderen. Her vil du blive modtaget af særligt uddannet personale i form af radiografer, der er mennesker med en professionsbachelor i betjening af apparater som en MR-scanner. Du vil se en stor maskine med et leje du vil ligge på, og som kan køre helt eller delvist ind i maskinen. Udenfor vil der være plads til personalet, og du vil under scanningen have mulighed for at kommunikere med disse ved hjælp af en mikrofon og en højtaler. 

Personalet vil fortælle dig om undersøgelsen du skal have foretaget. De vil endvidere som lægen allerede har gjort, spørge om forekomst af graviditet, fremmedlegemer i kroppen, tatoveringer og permanet make up etc. Dette for at være på den sikre side, da grundighed er vigtigt af hensyn til din sikkerhed. 

Inden din MR-skanning af knæleddet kan du indtage mad og drikke, samt tage eventuel medicin, helt som som du plejer. Personalet på det sted, hvor du skal undersøges, informerer dig, hvis du skal forberede sig på din scanning på den ene eller anden måde.

Du vil blive bedt om, at tage smykker, briller, piercinger og høreapparater af, samt fjerne ur, tegnebog og mobiltelefon. Dette da det kraftige magnetfelt kan få disse til at flyve rundt. Endvidere kan kreditkort med magnetstribe og elektronik, f.eks. i bilnøgler og mobiltelefoner, ikke tåle at komme ind i scannerrummet pga. det kraftige magnetfelt. Du skal også fjerne al make-up inden scanningen, da farverne indeholder metal. 

Hvis du af din læge har fået ordineret beroligende medicin som eksempelvis et benzoediazepin (eks. Oxapax), kan du med fordel tage dette en halv til en hel time inden scanninger skal starte. 



Under undersøgelsen

MR-scanneren er som nævnt en stor magnet formet som en cylinder. Når man skal scannes, ligger man på et leje der kan køre frem og tilbage, og den kropsdel, der skal undersøges, køres ind i midten af cylinderen, hvor magnetfeltet er størst. Det er vigtigt, at man ligger helt stille i de minutter, selve undersøgelsen tager. 

Man får en tilkaldeknap i hånden, så man hele tiden kan komme i kontakt med personalet under undersøgelsen. Dette vil ske via en mikrofon og højtaler, men personalet vil altid være i nærheden og kan komme ind i akutte situationer. På nogle hospitaler kan man også have en pårørende med inde i undersøgelsesrummet. Som udgangspunkt er man dog under selve undersøgelsen alene i undersøgelsesrummet, men man kan hele tiden komme i kontakt med personalet. 

Det er smertefrit at blive MR-scannet, og undersøgelsen har ingen negative virkninger. Det er dog Selve MR-scanneren støjer dog meget og udsender høje bankelyde under optagelsen. Man får dog typisk enten enten ørepropper eller høreværn på. Scanningen tager som regel mellem 30-60 minutter afhængig af, helt precist hvilke optagelser radiologen har ordineret.



Efter undersøgelsen

Førend du ved af det er undersøgelsen slut. Hvis du under undersøgelsen er faldet i søvn, vil du blidt blive vækket. Hvis du har fået en mål i armen med kontrast, vil personalet fjerne denne. Du skal derefter vente 30 min. i afdelingen efter undersøgelsen, for at sikre du ikke oplever gener efter denne nål.

Efter scanningen vil billedene blive set igennem af en læge der arbejder indenfor specialet radiologi, kaldet en radiolog. Denne har specialuddannelse og træning i, at tolke radiologiske undersøgelser af kroppen. Denne vil beskrive fund – normal som unormale – på billederne 

Svaret på undersøgelsen bliver sendt til den læge, der har henvist dig. Hvis du har flere spørgsmål til scanningen, kan du kontakte den læge der har ordineret scanningen. .

MR scanning bivirkninger og risici

Der er ingen direkte risici eller bivirkninger ved en MR-scanning. Scanningen gør ej hellere på nogen måde ondt. MR-scanneren bruger ikke ioniserende stråling (som ved for eksempel CT-scanning), og der er således ikke forøget risiko for udvikling af cancer. Scanningen kan således også gentages uden hensyntagen til dette.

Dog er der mulighed for, at opleve ubehag i forbindelse med scanningen; Dels larmer scanneren en del – dog får man udleveret høreværn, som efter ønske ofte også kan spille musik under undersøgelsen. Endvidere kan enkelte personer kan opleve klaustrofobi ved undersøgelsen, da de skal opholde sig i hvad der kan føles som et lille og trangt rum, da man under scanninger er inde i den. Hvis man er nervøs for dette eller har tendens til klaustrofobi ved eksempelvis elevatorkørsel, kan man med fordel tale med sin læge om dette. Samtalen kan her have en terapeutisk og forebyggende effekt, og lægen kan endvidere vurdere om man skal have adgang til beroligende medicin som eksempelvis et benzoediazepin. 

Kontraststoffet kan i yderst sjældne tilfælde give bivirkninger eller ubehag. Som regel lette som fx kvalme, nældefeber eller metalsmag i munden.

Referencer

Dr. Oliver Rumle Hovmand

Dr. Oliver Rumle Hovmand

Udover at være Ph.d. studerende hos Forskningsenhed for psykoterapi og psykopatologi i Slagelse, har Oliver tidligere arbejdet som introlæge hos Psykiatrien i Region Syddanmark. Oliver står desuden også bag bøgerne "Guide til plastikkirurgi" (2011) og "Medical Psychedelics" (2020).

En MR scanning af knæet kan være for dig, der enten oplever knæsmerter eller blot vil have tjekket dit knæ for ondartede sygdomme. Dermed er det muligt at forebygge sygdomme i tidlige stadier.

Den vejledende og gennemsnitsprisen på MR skanning af knæet er 3.500 kroner.

Husk samtidig på, at der er tilskud at hente fra Sygeforsikringen danmark, hvis du er med i gruppe 2. Her får du 2.000 kr. inkl. moms.

Generelt er priserne på MR scanninger i storbyer som Århus, København, Odense og Aalborg højere end i mindre byer. Men de klinikker vi henviser til har altid markedets skarpeste priser.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den bedste klinik til MR scanning af knæ?

Klinikvalg.dk giver et overblik over de bedste klinikker i Danmark. Se dem her på siden.

Hvad koster en MR scanning af knæleddet?

Du kan få lavet en MR-scanning fra 2.950 kroner. Se priser her på siden.

Hvad er en MR scanning af knæet?

En MR-scanning kan opdage sygdomme som cancer i tidlige stadier. Dermed kan du forebygge sygdomme, før det er for sent.