Fedtfrysning - Book gratis forundersøgelse

Med en fedtfrysning kan du få fjernet det fedt fra kroppen, som irriterer dig! Det er et nyt alternativ til fedtsugning, som gør det muligt at ramme mange flere fedtdepoter.

Læs om fedtfrysning

Vores uddannede læge forklarer dig alt om fedtfrysning samt fedme. Læs guiden i det følgende.

Book gratis forundersøgelse

Find en ledig tid og book en helt gratis forundersøgelse hos en af vores samarbejdsklinikker.

Gennemfør behandling

Efter din forundersøgelse bliver du behandlet og får fjernet den mængde fedt, du altid har drømt om

Skrevet af uddannet læge, Cand.med.

Hvorfor få fedtfrysning?

Fedtfrysning eller kryolipolyse, er en nyere teknologi udviklet til at fjerne fedt fra kroppen. Det er et alternativ til en fedtsugning, på steder hvor det af genetiske årsager, kan være svært at komme af med fedtdepoter man er generet af.

Fedtfrysning giver jævnfør producenterne permanente og gode resultater, hvor det fjerner fedt der efterfølgende ikke kommer igen. Dette ved at køle fedtdepoterne aktivt og aggressivt, hvorved fedtcellerne dør og udskilles fra kroppen.

Hvad er fedtfrysning?

I det følgende kan du læse en uddybende forklaring om fedme, overvægt samt hvordan en fedtfrysning fungerer.

Fedme og overvægt

Med overvægt menes en tilstand, hvor kroppen har en større fedtmasse end ønskeligt, hvilket i vestlig lægevidenskabs optik, medfører øget risiko for både et utal af sygdomme samt for tidlig død. Det er dog vigtigt at pointere, at man godt kan være sund selvom man er overvægtig, og vægt og fedtmasse kun er en blandt mange vigtige sundhedsparametre, som man som menneske kan optimere på. Eksempler på andre er motion, kost, brug af rusmidler såsom alkohol og mentalt velvære.

I Danmark anvendes det såkaldt Body Mass Index i stedet for antal kg, når man definerer normal vægt eller fedme. Kropsmasseindekset beregnes ved BMI = vægt/højde^2 (vægt i kg og højde i m).

BMI er et godt værktøj til at identificere overvægt hos mange mennesker, men der er også eksempler på befolkningsgrupper hvor det er dårligt – eksempelvis meget lave eller meget muskuløse personer som er overvægtige, uden at de har en stor fedtmasse. BMI er dermed ikke et perfekt mål, og derfor suppleres det ofte med andre mål såsom taljemål eller talje/hofte indeks.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret grænser for normal vægt og forskellige grader af overvægt, som følger:

  • BMI < 18,5 defineres som undervægt
  • BMI 18,5-24,9 defineres som normalvægt
  • BMI ≥ 25 defineres som overvægt
  • BMI ≥ 30 defineres som fedme klasse I
  • BMI ≥ 35 defineres som fedme klasse II
  • BMI ≥ 40 defineres som fedme klasse III.

Data fra den Nationale Sundhedsprofil 2017 viser, at 51 procent af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige (BMI ≥ 25), hvoraf 17 procent kategoriseres som fede (BMI ≥ 30). Forekomsten stiger med alderen, men stadig flere børn og unge voksne er også overvægtig og fede.

Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier og har aldrig været højere end nu. Igennem de sidste tre årtier er der således sket en fordobling af forekomsten af overvægtige og fede danske, og stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper. Markant flere mænd end kvinder er overvægtige, mens antallet af kvinder med fedme er næsten ens som mænd.

Hvordan opstår overvægt og fedme?

Årsagen til den stigende forekomst siges at være multifaktoriel, altså skyldes en kombination af faktorer frem for blot en årsag. Overvægt og fedme er en kompleks problemstilling, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.

Der er dog generel enighed om, at fedme er et livsstilsproblem, men hvor samfundets generelle udvikling også påvirker individet i negativ retning. Samfundsudviklingen er gået mod mere stillesiddende arbejde, og danskerne har mere såkaldt naturlig bevægelse og motion end før. Dette da mange praktiske opgaver som tøjvask er overtaget af maskiner, og vi transporteres af maskiner. Endvidere er der ubegrænset adgang til madvarer og særligt et nemt og øget tilbud af kalorierige fødevarer og drikke.

For at kunne tage på i vægt kræves det at man er i kalorieoverskud, og for at man kan tabe sig kræver det man er i kalorieunderskud. Dette kan man komme ved eksempelvis at være aktiv eller indtage en kost, der indeholder færre kalorier end man har brug for, for at drive kroppen. Visse mennesker har dog af genetiske årsager sværere ved at tabe sig end andre, og deres krop gør som følge af disse genetiske årsager mere for, at holde fast på de opsparede fedtdepoter. Det er her centralt at forstå det er et moderne, hovedsageligt vestligt problem at være i kalorieoverskud. Historisk har mennesket måtte kæmpe for at få tilpas med energi, og kroppen er således evolutionært indrettet til, at spare eventuelt overskydende energi man indtager, op. Og dette gør den som fedtdepoter, og hos mange mennesker gør kroppen meget for, at holde fast på disse og modvirke et vægttab. Dette da det simpelthen har været af yderste vigtighed, i et evolutionært perspektiv.

Der er dog også en række sjældne årsager til overvægt og fedme, der har karakter af selvstændige behandlingskrævende, sygdomme. Hos mennesker med disse, vil det være nemmere at tabe sig, hvis denne sygdom kommer i relevant behandling. Eksempler på sådanne årsager til fedme, er eksempelvis hormonforstyrrelser som lavt stofskifte (hypothyreose), Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og Cushing sygdom. Disse kan let udelukkes ved undersøgelse og blodprøvetagning hos lægen, og udgør årsagen til mindre end en procent af de tilfælde af overvægt og fedme der forekommer.

Kroppens fedtdepoter

Kroppen består af en lang række muskler, hvorpå der er hæftet hud og underliggende bindevæv og fedt. Det gælder for alle de områder der kan anvendes fedtfrysning på, at opbygningen er som beskrevet:

Først kommer musklerne der kan være af større eller mindre omgang. Udenpå disse er der følgende strukturer:

Huden beklæder kroppen udadtil, og er strukturelt opbygget af to lag. Det øverste, synlige lag kaldes overhuden eller klinisk epidermis. Dette består i sig selv af to lag; yderst et lag af døde, hårde, såkaldt forhornede celler og inderst et levende, aktivt cellelag. I overhuden dannes der konstant mange celler hvoraf de fleste er af typen pladeepithelceller. De dannes i det nedre, levende lag og skubbes efterfølgende op i det ydre, hvor de dør, ved at der dannes nye celler under dem. På vej mod overfladen undergår de en process der hedder keratinisering eller på dansk forhorning, hvor de fyldes med stoffet keratin der gør dem hårde, og hvorved de de dør. Stoffet keratin er også en del af det der gør negle og hår hårde.

Under epidermis ligger dermis der på dansk sommetider betegnes læderhuden, og som er tykkere end overhuden. Det er hudens tykkeste lag. Det består af forskellige former for bindevæv, der giver huden dens styrke og elasticitet. Det er også i epidermis der findes mange specialiserede strukturer, eksempelvis hårsække og svedkirtler, talgkirtler og sanseceller, der tjener vigtige formål i kroppens opretholdelse af livet.

I dermis er der langt færre levende celler end i epidermis. Der findes såkaldte bindevævsceller (fibroblaster), der producerer proteiner med forskellige egenskaber. Dette eksempelvis proteinet elastin der giver huden elasticitet og kollagen der giver det styrke og gør den modstandsdygtig. Udover disse findes også andre molekyler, som blandt andet binder vand i dermis. Når huden ældes og der opstår rynker eller kommer til at hænge, er det især fordi bindevævet i dermis bliver mere sparsomt og huden bliver tyndere og mister sin elasticitet og vandbindingsevne.

Under disse to lag findes subcutis, der på dansk betegnes underhuden og som, er et lag med isolerende og stødabsorberende fedt. Subcutis er hudens dybeste lag, og består af løst bindevæv.

Bindevævet i subcutis er løst i forhold til bindevævet i dermis, fordi der ikke er lige så mange kollagene og elastiske fibre, til at give struktur som i det overliggende lag. Der findes også fedt, og subcutis udgør en af kroppens store fedtdepoter. Fedtet i subcutis der er af typen såkaldt hvidt fedt, findes i særlige bindevævsceller der kaldes for adipocytter og er fyldt op med fedtstoffer.

Det er helt naturligt at have fedtdepoter, og man ville dø hvis man ikke havde det. Nogle mennesker har dog fedtdepoter steder de er generet af, og som de ønskede ikke var netop der. Det er således disse adipocytter der kan være til gene for folk, hvis de samles i depoter af en anseelig størrelse, som folk synes generer deres udseende, og som man kan ramme med eksempelvis en fedtfrysning.

Hvordan fungerer fedtfrysning?

Fedtfrysning er samlebetegnelse for en teknologi udviklet i nyere tid – tilbage i 2005 af læger og forskere fra Harvard University. I dag markedsføres den verden over til ikke-operativ behandling af genstridige fedtdepoter, som mennesker føler sig forpinte af, og ikke har haft held til at træne væk, eller fjerne med sund kost. Dette ofte som følge af genetik, der dikterer at kroppen holder fast på fedt der sidder nogle steder, som i vores kultur ses som ikke-flatterende og som folk derved føler sig forpinte af.

I modsætning til de klassiske kosmetiske fedtreduktions indgreb kræver en fedtfrysning ikke kirurgi, som du eksempelvis oplever det ved en fedtsugning. Det gør fedtfrysning en skånsom kosmetisk procedure til fjernelse af fedt, i forhold til eksempelvis en fedtsugning.

Maskinerne fungerer som udgangspunkt ved, at man ved hjælp af en applikator behandler et bestemt sted på kroppen, hvor patienten har fedtdepoter de gerne så væk eller reduceret. Applikatoren køler området aggressivt, hvorefter fedtcellerne dør og efterfølgende udskilles fra kroppen.

Fedtfrysning er således velegnet for dem, der har nogle meget specifikke ønsker til, hvor på kroppen de ønsker at tabe sig. Dette da man ved konventionelt vægttab ved at være i kalorieunderskud ved at spise sundt og bevæge sig, ikke har noget som helst kontrol over, hvor på kroppen man taber sig. Man kan nemlig ikke lave såkaldt spot-vægttab, hvor man eksempelvis taber sig specifikt på maven ved, at lave store mængder mavebøjninger. Dette er en myte og har ingen hold i virkeligheden. Man har ikke selv kontrol over, hvilke fedtdepoter kroppen først skiller sig af med. Dette er nemlig genetisk bestemt, og kroppen vil i praksis ofte tabe sig jævnt fordelt over hele kroppen. Nogle har dog en genetik der gør, at de måske taber sig meget sparsomt på knæene eller på lænden, men fint taber sig på numsen eller lårene.

Med fedtfrysning kan du derimod, mere eller mindre selv bestemme, hvor på kroppen du ønsker at tabe dig, da man som udgangspunkt taber sig fra det sted, hvor applikatoren fra apparatet monteres.

Virker fedtfrysning?

De respektive former for fedtfrysnings-teknologi der er på det danske marked, er godkendt af det amerikanske FDA (Food and Drug Agency). Dette på baggrund af dokumentation udarbejdet igennem mange år.

Et studie fra 2015 publiceret i tidsskriftet Plastic and Reconstructive Surgery af Michael J. Ingargiola og hans kollegaer, var et såkaldt systematisk review af den videnskabelige litteratur. Dette vil sige, at en forsker systematisk søger efter forskning på et videnskabeligt område, og gennemgår denne. På denne måde kan forskergruppen forholde sig til en større datamængde, end hvis man kun forholder sig til et studium. Dr. Ingargiola og hans kollegaer fandt 19 studier med i alt omkring 300 inkluderede personer, der fik behandling med forskellige fedtfrysningsmaskiner. I studierne måltes patienternes fedtab med en fedttang, og forskerne fandt deltagerne tabte imellem 14,67 til 28,5 procent af fedtet, i de behandlede områder.

Forskergruppen konkluderede at fedtfrysning var en god behandling til mennesker, der ønsker tab af fedtmasse på særligt isolerede områder. De konkluderede endvidere det var en overordnet sikker og vel-tolereret behandling (Cryolipolysis for Fat Reduction and Body Contouring: Safety and Efficacy of Current Treatment Paradigms Michael J. Ingargiola, M.D., Saba Motakef, M.D., Michael T. Chung, M.D., Henry C. Vasconez, M.D., and Gordon H. Sasaki, M.D. Plast Reconstr Surg. 2015 Jun; 135(6): 1581–1590.)

Et andet litteraturstudium, også fra 2015 af Dr. Chase D. Derrick og hans kollegaer, publiceret i tidsskriftet Aesthetic Surgery Journal var ligeså et systematisk review. De fandt 16 studier de gennemgik der havde til sammen 1445 inkluderede patienter, der alle var blevet behandlet med forskellige fedtfrysnings-teknologier. De inkluderede patienter oplevede en reduktion i masse i subkutis (altså ikke nødvendigvis fedt) på 19,55 procent på de behandlede områder (The Safety and Efficacy of Cryolipolysis: A Systematic Review of Available Literature Chase D. Derrick, MD, Sachin M. Shridharani, MD, Justin M. Broyles, MD Aesthetic Surgery Journal, Volume 35, Issue 7, September/October 2015, Pages 830–836).

Hvor lang tid virker fedtfrysning?

Når man læser litteraturen omkring de forskellige fedtfrysnings-teknologier, ses der der for nuværende umiddelbart kun findes studier af mennesker behandlet med fedtfrysnings-teknologier, hvor der har været relativt kort follow-up. Det vil sige at forsøgspersonerne er blevet målt efter få måneder, men man eksempelvis ikke ved hvordan det er gået med de behandlede områder på længere sigt.

Således kan der for nuværende ikke siges noget evidensbaseret om, hvor længe behandlinger med fedtfrysninger holder, og hvordan det går de behandlede patienter på længere sigt.

Cerix logo
Mest populære klinik i 2025

Cerix har klinikker i København, Odense, Aalborg, Esbjerg og er en af de mest populære klinikker, som tilbyder sikker fedtfrysning.

Hvem kan få en fedtfrysning?

Som udgangspunk kan alle raske, myndige personer behandles med fedtfrysnings-teknologi. Dog er der nogle særlige omstændigheder der kan forhindre, at man på et givent tidspunk eller nogensinde kan behandles med fedtfrysnings-teknologi.

Hvem kan ikke behandles?

Hvem der kan behandles med fedtfrysning, varierer fra maskine til maskine. Overordnet set kan dog nævnes følgende grupper, der ikke anbefales behandling med fedtfrysning-teknologi:

  • Individer der er svært overvægtige, gravide eller ammende, individer med pacemaker, diabetikere og individer der lider af Raynolds disease.
  • Endvidere anbefales det at folk der lider af dårligt blodomløb eller nedsat lever- og nyrefunktion ikke behandles.
  • Hvis man er nyopereret i området, kan man ej hellere behandles i det pågældende område. Det anbefales således der skal gå mindst 1 år efter, du er blevet opereret, før du kan behandles med fedtfrysning-teknologi.
  • Du kan heller ikke behandles hvis du har brok i det område du ønsker behandlet eller har nye og røde strækmærker.

Hvilke områder kan behandles med fedtfrysning?

Fedtfrysning lår

Hvis din genetik dikterer, at dit fedt ikke vil forsvinde fra netop dine lår, selvom det gerne vil forsvinde fra alle mulige andre steder, og du er ked af dette, så kan fedtfrysning være en mulig løsning. Ved fedtfrysning er der mulighed for, at fjerne fedt isoleret på lårene, så du eksempelvis kan være i en mindre størrelse bukser. Da lårene er en relativ stor kropsdel, vil dette dog ofte kræve flere behandlinger, da applikatoren på fedtfrysnings-apparaterne ofte er af begrænset størrelse. Det vil endvidere kun være muligt at behandle en side af lårene af gangen.

Fedtfrysning dansehåndtag

Dansehåndtag, bollehåndtag – området har mange navne. Men det betegner et område hvor mange oplever genstridigt fedt de føler sig generet af, og som de har svært ved at fjerne ved fokus på kosten og motion, da deres genetik simpelthen dikterer at fedtet skal sidde netop der. Området er siden af maven over hoften, hvor fedtet ofte er meget synligt i vestligt kvindetøj, der ofte er stramt siddende tøj. Hvis man gerne vil slippe af med netop dette fedtdepot, kan fedtfrysning være en mulighed, da det specifikt kan ramme netop dette område. Området er endvidere relativt lille, og på størrelse med applikatoren på mange fedtfrysnings apparater.

Fedtfrysning mave

Maven er for mange et svært sted at tabe sig på. Dette da mange – både mænd og kvinder – har en genetik der dikterer, at kroppen ekstra gerne vil holde fast på fedtdepoterne på netop maven. Så lige meget hvor umage man gør sig med kost og hvor stor en indsats man lægger i fitness-centeret, så kan man tabe sig alle andre steder end netop på maven.

Her kan en fedtfrysning for nogle være en mulig løsning, da man isoleret kan fjerne fedtdepoter fra netop maven. Dette kan dog ofte kræve en serie af behandlinger, da maven er en kropsdel af en anseelig størrelse.

Gynækomasti (bryster hos mænd)

Mange overvægtige mænd udvikler bryster, der kan matche mange kvinders. Dette kaldes for gynækomasti med en klinisk term, og er dels til gene men kan også være tegn på en underliggende sygdom, og kan kræve kontakt til egen læge med henblik på undersøgelse og udredning. Ofte konkluderes det dog, at gynækomastien er opstået som følge af overvægt, kaldet for lipomasti.

Her er problemet således opstået, fordi det overskydende fedt har sat sig på brystet. Det kan været et problem i sig, som let kan lede til nedsat selvværd og resultere i at man undgår at deltage i bestemte sociale sammenhæng, så som eksempelvis at tage i svømmehallen eller deltage i ture til stranden, hvor det er normalt med en bar overkrop.

Her kan en fedtfrysning være en mulig løsning til det kosmetiske problem, da man ved fedtfrysningen kan behandle selve ophobningen af fedt omkring brystkirtlen isoleret, og således fjerne fedt målrettet derfra.

Fedtfrysning flankerne/siderne

Mange oplever fedtdepoter på siden af hofterne eller det øverste af lårets yderside. Dette da de har en genetik der diktere, at fedtet netop sætter sig genstridigt fast der, og de selvom de målrettet forsøger at fjerne det ved fokus på sund kost og træning, taber sig alle steder pånær netop der.

Her kan en fedtfrysning være en mulig løsning til det kosmetiske problem, da man ved fedtfrysningen kan behandle netop det depot af fedtvæv målrettet. Stedet er endvidere særligt velegnet til fedtfrysning, da det er af relativt begrænset omfang og således kan rammes af en typisk applikator-størrelse.

Fedtfrysning lænd

Visse kvinder og mænd oplever, en ophobning af fedt på lænden. Her kan det samle sig og fylde ud under eksempelvis stramt tøj, og stikke ud fra under en top eller t-shirt. Sommetider hvis man har en genetik der modarbejder en, kan man opleve at dette fedt ikke er til at træne eller spise væk ved sund kost, da kroppen forbrænder alle andre fedtdepoter inden det tager hul på dette. Dette kan modarbejdes med en fedtfrysning, hvor man rammer netop dette fedtdepot målrettet.

Fedtfrysning knæ

Knæene kan være et område på kroppen, hvor relativt små depoter af fedt kan være til stor kosmetisk gene. Dette hvis man eksempelvis har en relativt kort kjole eller nederdel på, men har store og synlige fedtdepoter på netop knæene, man er ked af og ønsker væk. Udvalgte mennesker har en genetik der sørger for, at netop det lille fedtdepot ved knæene er særligt genstridigt, og svært – ja næsten umuligt – at træne væk. Dette på trods af forsøg på at spise sund og træne, der resulterer i, at fedtdepoter andre steder på kroppen forsvinder.

Her kan en fedtfrysning for nogle være en mulig løsning, da man isoleret kan fjerne fedtdepoter fra netop knæene. Knæet har endvidere en velegnet størrelse til behandling med fedtfrysnings-teknologi, da det har en størrelse der passer godt til fedtfrysnings-apparaternes applikatorer.

Fedtfrysning BH-delle

BH-delle, øvre dansehåndtag – også dette område har mange navne. Men det betegner et område hvor mange oplever genstridigt fedt de føler sig generet af, og som de har svært ved at fjerne ved fokus på kosten og motion, da deres genetik simpelthen dikterer at fedtet skal sidde lige netop der, hvor en BH skubber det sammen så det fylder særligt meget. Mange kvinder med især store bryster, oplever endvidere at tyngden fra brysterne der forplanter sig via BH-en, nærmest kan dele dette områdes fedt i to.

Området på siden af den øvre del af overkroppen, er endvidere meget synligt i stramt kvindetøj, og kan således være generende for mange. Det kan dog være svært at træne væk eller fjerne med sund kost, da der er meget genetik i, at fedtet sætter sig netop der.

Hvis man gerne vil slippe af med netop dette fedtdepot, kan fedtfrysning være en mulighed, da det specifikt kan ramme netop dette område. Området er dog relativt stort, og kan således ofte kræve en serie på flere behandlinger, grundet den begrænsede størrelse af fedtfrysnings-apparaternes applikatorer.

Fedtfrysning ansigt

Ansigtet er det mest synlige sted på kroppen, og der hvor man giver sit førstehåndsindtryk til verden og de mennesker man møder på sin vej. Ansigtet er dog også et sted hvor kroppen har sæde for en række fedtdepoter, hvoraf nogle er ildeset i vores kultur. Nogle har eksempelvis en genetik der gør, at kroppen holder af, at lagre fedt på eksempelvis hagen som en såkaldt dobbelthage. Og lige meget hvor meget man taber sig andre steder på kroppen, ved besøg i motionscentre og sund kost, ønsker kroppen ikke at gå af med netop fedtdepotet på hagen der gør dobbelthagen.

Hvis dette er tilfældet og man er forpint af dette og ønsker det anderledes, så kan en fedtfrysning i ansigtet være en mulighed for, at komme af med netop dette fedtdepot. Dette er velegnet til behandling med fedtfrysning, da det udgør et lille og isoleret område, der passer godt til applikatoren på de gængse fedtfrysnings-apparater.

Forskellige typer fedtfrysning

Der findes som nævnt en lang række producenter af fedtfrysnings-maskiner, og disse har hver især deres respektive kendetegn og særlige finesser de brander sig ved. I det følgende beskrives et udvalg, men der findes langt flere producenter med modeller af fedtfrysnings-maskiner:

CoolTech fedtfrysning

CoolTech-teknologien er et andet eksempel, på en fedtfrysnings-maskine. Behandlingen foregår i stil med de øvrige fedtfrysnings-maskiner. Her sættes den særlige CoolTech-applikator på det område der ønskes behandlet, og den suger fedtvævet ind med et vakuumtryk. Her påvirker applikatoren huden med kontrolleret kulde på det pågældende område og nedkøler det til maksimum 8 minusgrader, hvilket jævnfør producenten resulterer i at fedtcellerne dræbes. Efterfølgende transporteres de på helt naturlig vis væk fra området ved hjælp af kroppens egne mekanismer, som sørger for, at de døde fedtceller udskilles.

Clatuu fedtfrysning

CLATUU 360° Surround Freeze-teknologien er et eksempel, på en fedtfrysnings-maskine. Maskinen er meget brugt i USA og Australien, og er i nyere tid også kommet til Europa. Maskinen fungerer på samme måde som de øvrige fedtfrysnings-teknologier.

Under behandlingen bliver fedtet på det udvalgte område, forsigtigt suget ind i en særlig kop-formet mundstykke med vakuum. Udover at køle anvendes derved samtidig en sugning således at køling og sugningen kombineres som en del af behandlingen. CLATUU har to håndstykker, og producenten kalder det en en 360° kølingsteknologi. Dette holder temperaturen stabil under behandlingen og giver derved en kortere behandlingstid.

Den kan behandle områder isoleret, hvor det er særligt svært at komme af med fedtet på egen hånd. Man kan således jævnfør producenten fryse lige præcis de fedtdepoter, man ønsker hjælp til at komme af med. Maskinen fungerer ved, at fedtcellerne fryses ned til -9º, hvorved de krystalliseres, og efterfølgende dør. Derefter nedbrydes de jævnfør producenten af kroppen og udskilles naturligt via kroppens lymfesystem. Nedbrydning og udskilning fra kroppen tager længere tid end selve behandlingen, og resultatet er derfor først tydeligt efter nogle måneder. Det er især vandet i fedtcellerne som maskinen den fryser, og maskinen køler jævnfør producenten kontrolleret på netop det område den sættes på.

Behandlingen sætter således ind lokalt og præcist, og resten af kroppen påvirkes ikke af den. Producenten lover således, at man kan komme af med fedtdepoter uden kirurgi, ved at gentage behandlingen gradvist over en periode på et par måneder.

Zeltiq fedtfrysning

Zeltig er en producent af fedtfrysningsmaskiner. De producerer blandt andet modellen Coolsculpting, der fungerer i stil med de øvrige modeller på markedet. I modsætning til andre maskiner, der arbejder med samme koncept, reklamerer producenten med, at den har et såkaldt Anti Freeze Detective System, der kontrollerer, at huden ikke kommer i kontakt med kølepladerne under behandlingen.

Dette Anti Freeze Detective System sikrer således angiveligt, at huden ikke får forfrysningsskader under behandlingen.

Lipocontrast fedtfrysning

LipoContrast er en anden fedtfrysnings-teknologi. Den fungerer grundliggende set på samme måde som de øvrige behandlede teknologier. LipoContrast er produceret af den spanske producent Clinipro, som også står bag dens forgænger “Lipocryo.” Firmaet leverer især til det europæiske marked.

Hvad siger undersøgelser om fedtfrysning?

Et studie fra 2015 publiceret i tidsskriftet Plastic and Reconstructive Surgery af Michael J. Ingargiola og hans kollegaer, var et såkaldt systematisk review af den videnskabelige litteratur. Dette vil sige, at en forsker systematisk søger efter forskning på et videnskabeligt område, og gennemgår denne. På denne måde kan forskergruppen forholde sig til en større datamængde, end hvis man kun forholder sig til et studium. Dr. Ingargiola og hans kollegaer fandt 19 studier med i alt omkring 300 inkluderede personer, der fik behandling med forskellige fedtfrysningsmaskiner. I studierne måltes patienternes fedtab med en fedttang, og forskerne fandt deltagerne tabte imellem 14,67 til 28,5 procent af fedtet, i de behandlede områder.

Forskergruppen konkluderede at fedtfrysning var en god behandling til mennesker, der ønsker tab af fedtmasse på særligt isolerede områder. De konkluderede endvidere det var en overordnet sikker og vel-tolereret behandling
(Cryolipolysis for Fat Reduction and Body Contouring: Safety and Efficacy of Current Treatment Paradigms Michael J. Ingargiola, M.D., Saba Motakef, M.D., Michael T. Chung, M.D., Henry C. Vasconez, M.D., and Gordon H. Sasaki, M.D. Plast Reconstr Surg. 2015 Jun; 135(6): 1581–1590.)

Et andet litteraturstudium, også fra 2015 af Dr. Chase D. Derrick og hans kollegaer, publiceret i tidsskriftet Aesthetic Surgery Journal var ligeså et systematisk review. De fandt 16 studier de gennemgik der havde til sammen 1445 inkluderede patienter, der alle var blevet behandlet med forskellige fedtfrysnings-teknologier. De inkluderede patienter oplevede en reduktion i masse i subkutis (altså ikke nødvendigvis fedt) på 19,55 procent på de behandlede områder (The Safety and Efficacy of Cryolipolysis: A Systematic Review of Available Literature Chase D. Derrick, MD, Sachin M. Shridharani, MD, Justin M. Broyles, MD Aesthetic Surgery Journal, Volume 35, Issue 7, September/October 2015, Pages 830–836).

Et studie af Dr. Gerald E Boey og hans kollega Jennifer L Wasilenchuk publiceret i 2014 i tidsskriftet Lasers Surgery Medicine, konkluderede at man fik bedre resultater af fedtfrysnings-behandlinger, hvis man efterfølgende gjorde sig umage med løbende at massere det behandlede område.

(Enhanced clinical outcome with manual massage following cryolipolysis treatment: A 4-month study of safety and efficacy Gerald E Boey, MD* and Jennifer L Wasilenchuk. Lasers Surg Med. 2014 Jan; 46(1): 20–26.)

Referencer

  • “Cryolipolysis for Fat Reduction and Body Contouring: Safety ….” 28. Maj. 2015, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4444424/. Tilgået 16. Okt. 2020.
  • “Safety and Efficacy of Cryolipolysis: A Systematic Review of ….” 2 Jun. 2015, https://academic.oup.com/asj/article/35/7/830/2589179. Tilgået 16. Okt. 2020.
  • “Enhanced clinical outcome with manual massage following ….” 11. Dec. 2013, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4265298/. Tilgået 16. Okt. 2020.

Herunder kan du læse om hvordan en gængs proces for indgrebet fungerer:

Inden behandlingen

Inden behandlingen vil du få en konsultation med den behandler der skal foretage behandlingen. Fedtfrysning behøver som noget lidt særligt indenfor kosmetiske behandlinger, ikke blive foretaget af sundhedsfagligt uddannet personale, og der er ingen krav til behandlerens uddannelse eller baggrund.

Her har du mulighed for at stille alle de spørgsmål, som du måtte have i forbindelse med en eventuel behandling. Konsultationen er også behandlerens mulighed for at kunne bruge sin erfaring til at vejlede dig omkring, hvilken behandling, denne mener, vil kunne gavne dig bedst alt efter, hvad dine ønsker er.

Her har du mulighed for at tage en pårørende med, men det anbefales at lade eventuelle børn blive hjemme, i det erfaringen er, at mange har svært ved at lytte efter essentiel information hvis de samtidig skal tage sig af deres børn. Her taler du med behandleren om dine forventninger til indgrebet og hvilket resultat du efterspørger. Behandleren vil foretage en grundig undersøgelse af din krop samt dit øvrige helbred, og behandleren vil spørge ind til om du er kendt med behandlingskrævende sygdom og om du tager medicin, drikker alkohol og er ryger.
Endvidere vil du blive grundig informeret omkring eventuelle risici ved indgrebet.

Efter du har givet dit informererede samtykke til behandlingen, vil du i samarbejde med din behandler planlægge en konkret dato for behandlingen. Den kan dog i princippet også være samme dag, da der ikke som ved øvrige kosmetiske behandlinger er krav fra sundhedsmyndighederne om betænkningstid.

På nogle klinikker vil man også sammen tage et før-billede, således man har noget at sammenligne med til efter behandlingen.

Under behandlingen

På dagen for behandlingen vil du som aftalt med behandleren møde på klinikken. På klinikken vil du have mulighed for at stille spørgsmål du ej fik stille ved den indledende konsultation, og behandleren vil genfortælle essentiel information for at sikre din tryghed, sikkerhed samt sikre at du får det maksimale udbytte af din investering i dit eget udseende.

Ved selve behandlingens start vil du ofte være siddende i en stol. Her vil behandleren påsætte applikatorerne omhyggeligt på de ønskede områder, som i har aftalt ved den indledende konsultation. Det er applikatorerne der er en slags skåle, der laver selve behandlingen. Disse vil først skabe et vakuum (et undertryk) der trækker fedtet og huden nænsomt op i applikatorerne. Her vil en en kontrolleret nedkøling starte. Hvor stor den vil være afhænger af hvilken fedtfrysnings-teknologi du har valgt, men typisk i intervallet -8 til -10 grader. Du vil mærke et let træk i huden og fornemmelsen af kulde. Behandlingen varer 1 time, hvor du typisk vil være alene i et lokale imedens behandleren laver noget andet. Her kan du slappe af med musik i ørerne, et godt blad, eller med en snak med god veninde, hvis du har sådan en med. Typisk er veninder, mødre, svigermødre eller kærester, altid velkomne i de klinikker der udfører fedtfrysninger, hvor man er vant til, at der er et socialt aspekt ved behandlingerne, og mange eksempelvis får lavet negle sammen. Efterfølgende afmonteres applikatorerne nænsomt vakuummet fra fedtfrysning og det behandlede område masseres, hvilket den videnskabelige litteratur påpeger giver den bedste effekt.

Efter behandlingen

Efter behandlingen vil du være klar til at tage hjem umiddelbart efter. Du behøver således ikke være sygemeldt. Den behandler der har udført behandlingen vil give dig gode råd til, hvordan du bedst kan pleje din hud og krop i tiden efterfølgende, og hvilke forholdsregler du skal tage.

Du kan efter behandlingen ikke se nogen åbenlys forskel eller at der er blevet mindre af din krop. Fedtfrysning er således ikke et quick fix, men det kræver man har tålmodighed da resultatet først viser sig over tid. De fleste oplever en forandring efter 8-16 uger, hvor der såfremt man har responderet på behandlingen, kan ses en forskel. Det er dog centralt at pointere at effekten er meget individuel. Nogle patienter oplever en betydelig, mærkbar forbedring, mens andre kun oplever en beskeden effekt. For nogle patienter er én behandling således fuldt ud tilstrækkelig, mens andre patienter kræver flere behandlinger på området. Der er dog også en lille procentdel, der overhovedet ikke ikke responderer på behandlingen, og således slet ingen forskel vil opleve. Det kan dog beklageligt på nuværende tidspunkt ikke siges på forhånd, hvem der vil reagere på behandlingen og hvem der ikke vil.

På nogle klinikker planlægges der en opfølgende kontrol. Denne vil typisk foregå 12 uger efter din behandling, og her vurderer du i samarbejde med behandleren dit resultat. Dette ved hjælp af eventuelle før-billleder, i har taget ved den indledende konsultation. Ved denne konsultation kan i også tage nye billeder, som i sammenligner med de billeder, i tog før behandlingen. Hvis det besluttes man ønsker endnu en behandling, vil dette typisk være muligt 8 til 12 uger efter første behandling.

Fedtfrysning bivirkninger og risici

Fedtfrysning er overordnet set en sikker behandling og der er ikke observeret alvorlige bivirkninger. Der er dog mulighed for begrænset ubehag af følgende karakter:

  • Hævelse og ømhed: Afhængig af hvilket område, der behandles, kan der forekomme hævelse og ømhed i en til to uger.
  • Føleforstyrrelser: Hvis det behandlede område er maven, skal man forvente, at området godt kan ”sove” de første par uger, og der kan være en brændende og stikkende fornemmelse i området. Dette vil oftest komme og gå, og det kan bedres med is og let smertestillende.
Picture of Dr. Oliver Rumle Hovmand

Dr. Oliver Rumle Hovmand

Udover at være Ph.d. studerende hos Forskningsenhed for psykoterapi og psykopatologi i Slagelse, har Oliver tidligere arbejdet som introlæge hos Psykiatrien i Region Syddanmark. Oliver står desuden også bag bøgerne "Guide til plastikkirurgi" (2011) og "Medical Psychedelics" (2020).

Har du svært ved at forestille dig, hvordan en fedtfrysning egentlig ser ud og har af effekt? Så se et par af nedenstående før- og efter billeder. Det er tydeligt at se, at fedtfrysning virkelig kan få dig til at se tyndere ud.

Before After Fedtfrysning mand før billede Fedtfrysning mand efter billede
Before After Fedtfrysning kvinde før billede Fedtfrysning kvinde efter billede

Fotos: CeriX