Øjenbrynsløft - Book gratis forundersøgelse
Få de øjenbryn du altid har drømt om! Med et øjenbrynsløft / brynløft skal du ikke længere have tunge øjenlåg eller se træt ud. Dit ansigt kommer til at få et mere friskt og ungt look. Du kan lige nu booke en helt gratis forundersøgelse hos vores samarbejdsklinik.
- Spar 20-40% på øjenbrynsløft
- Book tid idag
Læs om øjenbrynsløft
Fordyb dig i brynløft ved at læse vores komplette guide til behandlingen. Den kan læses herunder.
Book gratis forundersøgelse
Find en ledig dag og book en gratis forundersøgelse hos en af vores samarbejdsklinikker.
Gennemfør behandling
Efter din forundersøgelse bliver du behandlet og får de øjenbryn, du altid har drømt om
Skrevet af uddannet læge, Cand.med.
Hvorfor vælge et øjenbrynsløft?
Mange føler sig belastet af tunge øjenlåg og føler, at de ser trætte ud, uden at være det. Hos en del kan problemet løses med et øjenbrynsløft, der får ansigtet til at se både friskere og yngre ud.
Hvad er et øjenbrynsløft?
Mange føler sig belastet af tunge øjenlåg og føler, at de ser trætte ud, uden at være det. Hos en del kan problemet løses med et øjenbrynsløft, der får ansigtet til at se både friskere og yngre ud.
Årsagen til tunge øjenbryn er hos majoriteten, at vævet med stigende alder mister noget af sin elasticitet og således falder sammen om øjet. Dette betyder, at pandehuden bliver slap og medfører, at øjenbrynet synker ned. Problemet kan afhjælpes med et løft af øjenbrynet. Operation for tunge øjenbryn foregår normalt i lokalbedøvelse og tager typisk 1 time.
Ofte gennemføres øjenbrynsløft, fordi det ikke er nødvendigt at lave et pandeløft.
Typer af brynløft
Der skelnes typisk imellem to typer operationer. Det er forskelligt, hvilken metode der passer bedst til dig. Det handler om dit kosmetiske ønske, og det er noget, du i samarbejde med kirurgen (under forundersøgelsen) vil finde ud af.
Direkte øjenbrynsløft
Ved denne metode skæres overskydende hud i området lige over øjenbrynene. Der syes efterfølgende, og operationen er færdig. Normalt vil denne operation tage 1½ time.
Klassisk øjenbrynsløft
Klassisk øjenbrynsløft foregår ved, at kirurgen lægger et snit lige i hårgrænsen eller oppe i selve håret. Herefter løsnes huden og det underliggende væv ned i panden, hvorefter der strammes op, og det overskydende hud skæres væk. Eventuelt kan der også fjernes lidt af muskulaturen mellem brynene. Det syes efterfølgende, og operationen er færdig.
Øjenbrynsløft med Botox
Botox har for mange et dårligt ry, hvilket er utrolig ærgerligt. Materialet har nemlig været brugt siden 1960’erne og bliver i langt højere grad brugt til andet end kosmetiske behandlinger. Faktisk bruges størstedelen af Botox til medicinske behandlinger på danske hospitaler, hvor det anvendes til behandling af et hav af sygdomme, herunder spastiske lammelser, skelen og urinkontinens.
Øjenbrynsløft med Botox er den nemmeste, hurtigste og mest smertefri måde at foretage et løft på. Botox/Vistabel er desuden også en meget sikker metode, da det forbliver dér, hvor det sprøjtes ind. Dette viser både undersøgelser i indland og udland. Det eneste du mærker, er et lille prik i huden, og at det kan svie. Der vil naturligvis være mindre hævelser, men det vil forsvinde inden for en time. Der er med andre ord færre bivirkninger ved øjenbrynsløft med Botox.
*Ultherapy er en ny ultralydsbehandling, som kan gennemføre brynløft uden kirurgi. Læs mere om denne metode her.
Herunder kan du se en engelsk video med mere information om brynløft:
Forundersøgelse
Inden behandlingen vil du få en konsultation med den plastikkirurg, der skal foretage operationen. Her har du mulighed for at stille alle de spørgsmål, som du måtte have i forbindelse med en eventuel behandling. Konsultationen er også kirurgens mulighed for at kunne bruge sin erfaring til at vejlede dig i, hvilken behandling, denne mener, vil kunne gavne dig bedst alt efter, hvad dine ønsker er.
Her vil de derfor lade dig vide, hvilke resultater du kan forvente dig af en eventuel behandling. Her har du mulighed for at tage en pårørende med, men det anbefales at lade eventuelle børn blive hjemme, i det erfaringen er, at mange har svært ved at lytte efter essentiel information, hvis de samtidig skal tage sig af deres børn. Her taler du med kirurgen om dine forventninger til indgrebet, og hvilket resultat du efterspørger. Kirurgen vil foretage en grundig undersøgelse af dit ansigt samt øvrige krop, og kirurgen vil spørge ind til, om du er kendt med behandlingskrævende sygdom, og om du tager medicin, drikker alkohol og/eller er ryger. Kirurgen vil give sit besyv med hvilken type øjenbrynsløft, der passer bedst til netop dit ansigt, og du vil få en grundig gennemgang af dine muligheder. Endvidere vil du blive grundig informeret omkring eventuelle risici ved indgrebet.
Ud fra dine forventninger og kirurgens anbefalinger planlægger I din operation.
Efter du har givet dit informerede samtykke til indgrebet, dikterer dansk lovgivning, at du skal have minimum syv dages betænkningstid efter forundersøgelsen, inden du må modtage en operation. Det giver dig tid til at gå hjem og tænke over indgrebet, snakke med familie og venner og eventuelt fortryde – før operationen finder sted.
Inden operationen
Efter du har givet dit informererede samtykke til operationen, og du i samarbejde med din kirurg har planlagt en konkret dato for operationen, er der en række vigtige forholdsregler du må følge, for at optimere både resultatet af operationen, og for at sikre at indgrebet kan finde sted så sikkert som muligt.
Fire måneder og gerne længere inden og 2 måneder efter operationen anbefales det at undgå tobaksrygning, da det forsinker sårhelingen og øger risikoen for ardannelse. Rygning får nemlig de små blodkar, der forsyner vævet, til at trække sig sammen. Derved kommer der mindre ilt og mere bindevæv, & derved større risiko for ardannelse, da dette er bindevæv. Ligeledes har arrene en tendens til at blive brede ved rygning. Ved alle operationer er der en minimal risiko for alvorlige komplikationer som blodpropper. Denne risiko øges ved tobaksrygning.
Undgå at få lavet tatoveringer, piercinger eller få foretaget større tandlæge arbejde med fx isætning af fyldninger 1 måned før operationen og 1 måned efter operationen. Det skyldes, at der i forbindelse med tatovering, piercing og tandlægearbejde kan danne sig bakterier i blodet, som kan øge risikoen for infektion.
2 uger før og indtil 1 uge efter operationen anbefales det at undgå medicin, der indeholder det aktive stof acetylsalicylsyre samt E-vitamin, Q10, fiskeolie og levertran i store mængder. Dette da dette kan give øget blødningstendens. Undgå endvidere alle former for naturmedicin som din kirurg ikke eksplicit har sagt god for, og sørg for at orientere klinikken hvis en anden læge i mellemtiden starter dig op i et lægemiddel.
24 timer før operationen bør du ikke drikke alkohol, vin eller øl. Før enhver operation skal du endvidere faste. Forhør dig på din klinik om reglerne for denne.
Undgå endvidere at anvende cremer på huden hvor der skal opereres. Undlad kontaktlinser og efterlad smykker derhjemme. Eventuelle piercinger bør ligeledes undlades og fjernes inden operationen.
Såfremt du op til operationstidspunktet føler dig utilpas, med fx forkølelses-, influenza- eller andre symptomer, skal du kontakte kirurgen så hurtigt som muligt, da operationen i visse tilfælde vil blive udsat. Det samme gælder, hvis du har sår eller bumser i nærheden af det område, der skal opereres. Har du haft infektion i luftvejene, bihulerne, halsen, urinvejene, underlivet eller infektion i tand/tandkød, sår/bylder eller blå mærker, bør du også kontakte klinikken inden operationen. Er der i øvrigt sket noget nyt, siden du har været til kontrol, er det bedre at kontakte klinikken med henblik på forespørgsel end at risikere, at operationen aflyses, når du møder til operation.
Under operationen
På dagen for behandlingen vil du som aftalt med behandleren møde på klinikken. På klinikken vil du have mulighed for at stille spørgsmål, du ej fik stillet ved forundersøgelsen, og behandleren vil genfortælle essentiel information for at sikre din tryghed, sikkerhed samt sikre, at du får det maksimale udbytte af din investering i dit eget udseende.
Først vil du blive bedøvet. Bedøvelsen kan enten ske som fuld bedøvelse, hvor du bedøves af en anæstesilæge, eller i lokalbedøvelse efter behov og ønske. Efterfølgende vil operationen starte.
Typisk sker operationen i lokalbedøvelse. Du vil således være vågen og ligge med lukkede øjne, men du vil ikke kunne mærke smerte fra operationen. Du vil blot kunne mærke, at der foregår noget. Ved operationen fjernes den overskydende hud. Huden syes med en meget tynd nylon tråd, og arret kommer typisk til at være placeret ved overgangen mellem øjenbrynet og panden således, at det på længere sigt stor set ikke kan ses. Når operationen er slut, vil man oftest blive iført en såkaldt kølebrille eller isposer, der køler på arret efter operationen og hjælper med at stoppe eventuel blødning, fremme healing samt mindske hævelse.
Efter operationen
Efter operationen vil du typisk forblive på klinikken til observation i nogle få timer. Det vil således ikke være nødvendigt at forblive indlagt. Hvis indgrebet er så lille, at det er foregået i lokalbedøvelse, vil du oftest kunne tage hjem ganske kort tid efter indgrebet. Når du er tryg ved det, og dine behandlere har sagt god for det, kan du tage hjem.
Du bør ikke køre bil efter en evt. operation, da du oftest vil have indtaget smertestillende og/eller beroligende medicin på klinikken. Du bør aldrig være alene om natten, når du er nyopereret. Det er desuden anbefalelsesværdigt at have ledsager på hjemturen, hvad enten du tager tog/bus/taxa. Efter udskrivelsen vil du typisk få udleveret telefonnumre til den vagthavende læge, der altid gerne vil kontaktes ved evt. problemer.
I dagene efter operationen vil du typisk være præget af lette til moderate smerter. Det er vigtigt at ligge med hovedet højt de første dage. Der vil forekomme en let hævelse af ansigtet i nogen tid efter operationen. Dette kan man modvirke i nogen grad ved at anvende den førnævnte kølebrille eller en ispose.
Du bør få rigeligt hvile, så kroppen kan bruge al energi på at heales. I begyndelsen vil dit ansigt oftest føles lidt mærkeligt, og det kan se anderledes ud end vanligt, da du er hævet. Dine ansigtsbevægelser kan ligeså være forandrede og blive noget stive, ligesom du vil have ar der er iøjnefaldende.
Efter 2-3 uger vil du typisk både se og føle dig meget bedre tilpas, og her kan man begynde at se begyndelsen på det færdige resultat. Det er derved en fordel, at have in mente at det færdige resultat ikke er det, der ses umiddelbart efter operationen.
De fleste der er blevet opereret, er tilbage på arbejdet én uge eller højst to uger efter operationen. Arbejde kan dog optages tidligere, men det er vigtigt at forstå, at ens udseende vil være skæmmet og se iøjnefaldende ud. Du vil få ar fra brynløftet, men disse er sædvanligvis gemt af håret eller i ansigtets naturlige folder. Efterhånden vil arrene blive nærmest usynlige. Dine ar kan også være røde i nogle måneder, og du bør undgå sol direkte på arrene i op til 1 år.
Du skal tage antibiotika, hvis dette er ordineret af klinikken. Du skal endvidere tale med din kirurg om, hvornår du igen skal begynde at tage din eventuelle vanlige medicin efter operationen.
Arrene kan være røde i op til 12 måneder, og du bør undgå sol direkte på arret så længe. Så længe dine ar er røde, bør de ikke udsættes for sol.
Stingene fjernes typisk 3–7 dage efter operationen på klinikken, og du vil typisk komme til opfølgning hos kirurgen efter nogle måneder. Du må typisk først anvende make-up 12-14 dage efter operationen.
Bivirkninger ved øjenbrynsløft
Blødning
Der er normalt kun et meget lille blodtab under operationen. I sjældne tilfælde kan der efter operationen opstå en blødning. Hvis det sker efter, du har forladt klinikken, er det vigtigt, du kontakter din kirurg hurtigst muligt eller søger anden læge. Dette da en efterblødning – hvis den behandles rettidigt – ikke nødvendigvis har en betydning for det endelige kosmetiske resultat.
Infektion
Ved alle operationelle indgreb er der risiko for infektion. Dette da kirurgen åbner op til selve kroppens indre, og således laver hul på huden, der ellers holder bakterier ude. Hvis der optræder infektion, ses det typisk efter nogle dage, og symptomerne er rødme og hævelse samt tiltagende smerter. Såfremt der går betændelse og infektion i såretm skal dette behandles med antibiotika, og der er mulighed for at det påvirker healingen af såret. Opstår der en byld, hvilket er meget sjældent, kan det blive nødvendigt at drænere denne.
Overordnet er det dog meget sikkert at blive opereret i Danmark, og risikoen for infektion er lav.
Føleforstyrrelse og smerte
Man vil ofte have ondt – især den første uges tid. Denne smerte er dog let til moderat og kan lindres med håndkøbs smertestillende medicin.
Det er naturligt, at der opstår føleforstyrrelse i huden ved operationsområdet, da nerverne er blevet skadet. Dette kan strække sig helt op til hovedbunden. Oftest er der tale om nedsat følelse. Føleforstyrrelser er oftest forbigående og aftager i løbet af nogle måneder. Der er dog risiko for, at man kan miste følelsen permanent.
Endvidere kan man opleve forbigående lammelse af den mimiske pandemuskulatur, som skyldes påvirkning af de nerver, som styrer musklerne. Dette kan medføre lammelse af muskulaturen. Det kan tage flere måneder, før mimikken normaliseres. I yderst sjældne tilfælde kan lammelsen blive permanent.
Nekrose (vævsdød)
Vævsdød er en yderst sjælden men samtidig yderst alvorlig komplikation til et øjenbrynsløft. Hvis det opstår, er det som regel i området lige omkring arret. Det betyder, at noget af huden dør, og man kan blive nødsaget til at operere det døde væv bort. Dette kan igen resultere i, at der opstår brede ar som evt. vil kræve korrektion ved en ny behandling senere. I yderst sjældne tilfælde kan en nekrose forårsage et permanent arret område.
Nekrose opstår på grund af iltmangel til vævet. Rygning nedsætter ilt-tilførslen til vævet, hvorfor det er meget vigtigt at overholde førnævnte rygeregler.
Øjenbrynsløft ar
Hvis du vælger at få lavet et direkte øjenbrynsløft eller et klassisk øjenbrynsløft, vil du få et lille ar. Det er altså ulempen ved de 2 store indgreb. Fordelen ved botox er desuden, at du ikke får ar af behandlingen.
Hvor længe holder et øjenbrynsløft?
Efter operationen vil du se markant yngre ud. Det vil være som om, at tiden er blevet skruet tilbage i dit ansigt. Dit ansigt vil dog fortsætte med at ældes, bestemt af din særlige genetik samt eventuelle miljøfaktorer dit ansigt udsættes for såsom røg eller sollys. Overordnet set er effekten af en ansigtsløftning altså langvarig, og du vil fortsætte med at se yngre ud.
Cerix har klinikker i København, Odense, Aalborg, Esbjerg og er en af de mest populære klinikker, som tilbyder øjenbrynsløft.
Referencer
Jønsson, B., & Hasanbegovic, E. (2016). Plastikkirurgi. FADL´s Forlag.
Borgwardt, A., Steinmetz, J., Sørensen, J. C., Elberg, J. J., Lauritsen, K., Jensen, L. P., . . . Hjortdal, V. E. (2016). Kirurgi. FADL’s Forlag.
Booth, A. J., Murray, A., & Tyers, A. G. (2004). The direct brow lift: efficacy, complications, and patient satisfaction. The British journal of ophthalmology, 88(5), 688–691.
Pascali, M., Bocchini, I., Avantaggiato, A., Carinci, F., Cervelli, V., Orlandi, F., & Quarato, D. (2016). Direct brow lifting: Specific indications for a simplified approach to eyebrow ptosis. Indian journal of plastic surgery : official publication of the Association of Plastic Surgeons of India, 49(1), 66–71.
Der findes et hav af klinikker, som udfører øjenbrynsløft og brynløft. Det vigtigste som patient er, at du er sikret høj kvalitet. Og hvordan gør du så lige det? Jo, du skal kun få lavet dine tunge øjenbryn hos klinikker, som har mange anbefalinger på Trustpilot. Det er et blåstempel på, at klinikken er troværdig, og samtidig kan du sandsynligvis være sikker på, at en specialuddannet læge og sygeplejerske vil stå for behandlingen.
Herunder kan du se gennemsnitspriserne for de forskellige typer af øjenbrynsløft:
- Direkte øjenbrynsløft pris: 13.900 kr.
- Klassisk øjenbrynsløft pris: 40.000 kr.
- Botox øjenbrynsløft pris: 3.000 kr.
Det er ikke altid nemt at forestille sig, hvordan resultatet på et øjenbrynsløft ser ud. Af den grund kan du herunder se eksempler på før og efter billeder af virkelige operationer og indgreb. Altså virkelige øjenbrynsløft.
Der er mange måder at finansiere sit øjenbrynsløft på. Det er altid hensigtsmæssigt at undersøge, hvilke muligheder for finansiering der findes. Som udgangspunkt er det altid bedst at betale kontant. Men hvis du ikke har råd til det, skal du være opmærksom på, at din klinik ofte tilbyder rigtig gode afbetalingsordninger uden renter. Dette bør være førsteprioritet, hvis du ikke kan lægge alle pengene med det samme.
Øjenbrynsløft sygesikring
Sygeforsikringen “danmark” dækker ikke øjenbrynsløft på nuværende tidspunkt. Så vær’ opmærksom på, at du ikke kan hente hjælp derfra. Det er heller ikke mulighed at få tilskud fra staten på nuværende tidspunkt.
Øjenbrynsløft rentefrie lån
Øjenbrynsløft kviklån
Hvis du ikke kan lægge pengene kontant, eller hvis du ikke kan låne pengene gennem din egen bank eller klinikken. Ja, så kan et kviklån være sidste udvej. Det er ikke noget, vi anbefaler, da renterne hurtigt kan hobe sig op. I stedet for anbefaler vi, at du begynder at spare op, således du kan betale det hele på én gang.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den bedste klinik til øjenbrynsløft?
Klinikvalg giver et overblik over de bedste klinikker i Danmark. Se dem her på siden.
Hvad koster et øjenbrynsløft?
Du kan få lavet et øjenbrynsløft fra 499 kroner, men ofte koster det mere. Se priser her på siden.
Hvor kan jeg se før/efter billeder?
Vi har samlet en række før/efter billeder af patienter, der har fået et øjenbrynsløft. Se dem her på siden.