Helkropsscanning - Få styr på dit helbred

En helkropsscanning kan finde sted med MR eller CT-teknologi. Det er en god undersøgelse, som kan opdage sygdomme som cancer i tidlige stadier. Vissse sygdomme som eksempelvis canser er vigtigt at opdage i tide, da der så er langt bedre muligheder for behandling og på sigt helbredelse. Hvis den foretages med MR-teknologi er den uden bivirkninger.

En helkropsscanning er en samlebetegnelse for scanninger der foretages, hvor opmærksomheden for scanningen ikke er rettet imod en lille del af kroppen – eksempelvis en arm – men kroppen som helhed. Til udførsel af helkropsscanninger kan bruges en række forskellige teknologier – oftest MR-scanningsteknologi eller CT-scanningsteknologi. 

Moderne scannere af begge typer, er vigtige værktøjer i udredningen af legemlig sygdom. De kan både bruges indenfor eksempelvis ortopædkirurgien hvor speciallæger i ortopædkirurgi bruger teknologien til at få viden omkring kroppens bevægeapparat – eksempelvis skulderens led. Således kan en MR-scanning bruges til at tilvejebringe information om eksempelvis årsagen til smerter i skulderen, og bruges til at planlægge eventuel behandling derefter. De kan dog også bruges i mange andre specialer. Eksempelvis kan en CT-scanner bruges til at opdage eksempelvis cancer i lungerne, der kan lede til behandling hos eksempelvis en speciallæge i onkologi eller en thoraxkirurg. 

Forskellige typer helkropsscanninger

MR-scanning

MR-Scanning (magnet resonans scanning) er en af de tre mest brugte typer scanninger, der er anvendt i det danske sundhedsvæsen. En MR-scanner kan visualisere strukturer i kroppen, eksempelvis knæets led. Den er et af flere værktøjer radiologiske og ortopædkirurgiske læger kan bruge til, at undersøge forhold i knæet, og afklare hvorvidt der er en behandlingskrævende tilstand. 

Udviklingen af MR-scanneren har stået løbende på siden 1970’erne, og i dag er den blevet fast inventar på klinikker, hospitaler og forskningsenheder verden over. Dette da den har en række fordele i forskel, til eks. CT-scanneren der også kan visualisere kroppens indre strukturer. 

Der er forskellige typer af MR-skannere. Dels ser de forskellige ud, men der er også forskel på deres funktion, og nogle er bedre til noget end andre. Du vil blive scannet i den scanner, den radiolog der har bestilt scanningen, vurderer er den bedste til netop dit problem.

En MR-skanner består af en kraftig magnet der kan lave et stort og kraftigt magnetfelt, samt teknisk udstyr der kan opfange ændringer i dette magnetfelt. Alt afhængigt af hvilket væv i kroppen radiobølgerne rammer, vil forskellige mængder af radiobølger blive optaget, og scannerens komponenter registrerer ændringer i magnetfeltets styrke. Ved hjælp af computerprogrammer kan disse komponenter fremstille billeder, som læger kan vurdere og bruge til at stille diagnoser og styre behandling efter. 

Den store fordel ved MR-scannere er, at der ikke bruges såkaldt ioniserende stråling som ved CT-skanning og røntgenundersøgelser. Dette er en fordel, da ioniserende stråler i store mængder øger risikoen for celleforandringer, og visse former for cancer. Det er derimod ikke påvist, at MR-skanning og brugen af magnetfelt og radiobølger skulle have nogen skadelig effekt på mennesker. Der er således tale om en fuldstændig sikker teknologi.
Af yderligere fordele kan nævnes, at MR-scannere er bedre til at visualisere strukturer svarende til kroppens bevægeapparat som eks knæleddet, og hjernen.

MR med kontrast

Ved visse undersøgelser med MR-scanning indgives der såkaldt kontraststof. Dette er væske der gør det muligt, bedre at visualisere visse strukturer i kroppen (eksempelvis hjertets blodforsyning). 

Almindeligvis bliver man først scannet uden kontraststof. Herefter får man injiceret kontraststof igennem en nål, der lægges i typisk armen kaldet for et Venflon, hvorefter scanningen fortsætter. Hvis man skal scanne tarme, vil det være nødvendigt også at drikke et kontraststof, så de bedre kan ses. Nogle gange giver man også en injektion med stoppet Buscopan for kortvarigt at dæmpe tarmbevægelserne. 

I modsætning til kontraststoffet ved røntgenundersøgelser og CT-scanning, indeholder kontraststoffet ved MR-scanning ikke grundstoffet jod, og derfor er det yderst sjældent ophav til allergiske reaktioner.

I sjældne tilfælde kan kontraststoffet dog give allergilignende reaktioner, og i sjældne tilfælde opleves der også ubehag i forbindelse med indsprøjtningen, men generne er som hovedregel moderate og går ganske hurtigt over. Der er også ubehag forbundet med at få lagt det forhenværende Venflon.

CT-scanning

CT-scanneren (computer tomografisk scanning) anvender såkaldte ioniserende stråling på samme måde som et almindeligt røntgenapparat. De rønntgenrør der findes i en CT-scanner roterer dog omkring et bevægeligt leje, og det optager således billedet fra mange forskellige vinkler. CT-scanneren opsamler et meget stort antal måledata. Dette ved, at eksempelvis fedtvæv og muskelvæv optager røntgenstråling i forskellig grad, og udfra denne forskel kan computeren beregne tværsnitsbilleder af kroppens indre og vise dem på en skærm, hvorefter en speciallæge i radiologi kan tolke dem. 

En CT-scanner kan lave en helkropsscanning af kroppen. Dette ved at det bevægelige leje med patienten langsomt flyttes igennem det hule rør som er CT-scanneren, imedens den tager mange tusinde billeder. 

CT-scannerne bruger som nævnt såkaldt ioniserende stråling. Dette medfører risikoen for at udvikle celleforandringer og visse former for cancer. Man skal derfor ikke have en CT-scanning for sjov, men fordi der er et reelt behov. Hvis man tidligere har fået foretaget CT-scanning eller andre røntgenundersøgelser, kan man spørge sin læge om hvorfor en ny scanning er vigtig, om der findes andre undersøgelser der kan vise det samme eller om eventuelle gamle røntgenbilleder eller helkropsscanninger kan genbrues.

Hos børn og unge vil lægen endvidere altid nøje overveje om CT-scanning er den bedste undersøgelse i situationen. Dette, da man gerne vil begrænse eksponeringen af de førnævnte stråler. Derfor vil lægen i nogle tilfælde i stedet anvende MR- eller ultralydsscanning til undersøgelse af børn, hvor de hos voksne og ældre ville anvende CT-scanning. 

CT med kontrast

Som ved MR-helkropsscanning kan der ved CT-scanning sommetider også være nødvendigt at indgive kontrastsstof. Dette fungerer i praksis på helt samme måde som ved MR-scanning med kontrast.

Hvad kan en helkropsscanning vise?

MR og CT har hver deres styrker og svagheder, og er gode til at visualisere forskellige ting. 

CT-teknologi er god til at vise: Størrelse og placering af kræftknude samt knudens relationer til det omkringliggende væv; akutte skader f.eks. knogleskader og indre blødninger efter eksempelvis et trafikuheld. Lungerne og sygdomme relateret til disse. Forkalkninger, for eksempel i urinvejene eller i hjertets kar; visse ændringer i knoglerne, eksempelvis knogletumorer og akutte blødninger.

MR-teknologi er tilsvarende god til at vise: Bløddele, eksempelvis de indre organer og muskler; sygdomme i hjertet og de tilhørende blodårer; nervesystemet og sygdomme der, eksempelvis i hjernen, øjnene og det indre øre; rygrad og led samt underlivet hos både mænd og kvinder, fordi der ikke er nogen radioaktiv stråling af sædceller og ægceller.

MR vs. CT

CT-scanneren og MR-scanneren er to vidt forskellige undersøgelselformer, der anvender to vidt forskellige typer teknologi. 

CT-scanneren (computer tomografisk scanning) anvender som nævnt ioniserede stråler, som der også anvendes i et traditionelt røntgenapparat. En CT-scanner fungerer helt anderledes end et almindeligt røntgenapparat, da det sender strålerne fra et røntgenrør, monteret på en arm som roterer omkring patientlejet, i modsætning til et stationært et. De opfange røntgenstrålerne vil svækkes i forskellig grad afhængigt af, hvilken type væv de går igennem (eks. Mere svækkede ved knogle end fedt). De registrerede data vil blive bearbejdet i computeren og omdannes til et to-dimensionelt billede, der viser koppen i en række snit af typisk 0,5 cm. Disse kan radiologen se på, helt som ved MR-scanning. 

Derved viser en CT-scanningen, hvor meget røntgenstrålerne bliver bremset af de respektive væv, mens MR-scanningen giver billeder af fysiologiske forhold i cellerne, som eksempelvis koncentration af vand. 

CT-scanneren har en række fordele i forhold til MR-scanneren. CT-scanning går væsentlig hurtigere end en MR-scanning, og det er således kortere tid man patient skal lægge i scanneren, med mindre ubehag til følge. Dette er også behandlingsmæssigt en fordel ved akutte situationer, eksempelvis efter et uheld i trafikken. Det er i akutte situationer som ved ulykker også lettere at observere patienten under scanningen og eventuelt behandle på dem.
Det er også muligt at scanne patienter med eks. metalsplinter i øjet, og øvrigt metal i kroppen vil ikke forstyrre scanninger på samme måde som ved en MR-scanning. 

Det negative ved CT-scanneren er, at den ioniserende stråling giver øget risiko for celleforandringer og visse former for cancer, og det således er ønskværdigt at undgå denne så vidt som muligt. Endvidere er MR-scanneren som nævnt mere velegnet til, at visualisere en række strukturer end CT-scanneren. 

Overordnet set er MR-scanneren og CT-scanneren dog ingenlunde konkurrenter, men derimod komplimentære teknologier der begge er uundværlige i sundhedsvæsenet, og til stor gavn for de danske patienter. De har hver deres fordele, og som ved alle behandlinger og undersøgelser, skal de bruges på baggrund af en konkret vurdering, med hensyntagen til både eventuelle bivirkninger såvel som forventet gavn for sundhedsprofessionel og således også patient. 

MR kontraindikationer

Kontraindikationer til medicinske behandlinger og undersøgelser inddeles i absolutte og relative. Dette gælder også for scanninger: 

De absolutte kontraindikationer betegner de kontraindikationer der gør, at man under ingen omstændigheder skal udsættes for undersøgelsen eller behandlingen.

For MR-scanning er disse få, men tæller: Indopererede medikamentpumper, nervestimulatorer (eks. pacemaker) cochleaimplantat og cerebrale aneurismeklips, kan være absolutte kontraindikationer, da scannerens magnetfelt kan forstyrre disses funktion. Endvidere kan magnetiske metalfremmelegemer i følsomme områder som eks øje eller hjerne, være absolutte kontraindikationer, da magnetfeltet kan få disse til at bevæge sig, og ødelægge organet de sidder i.

Det er vigtigt at fortælle lægen der ordinerer scanningen om ovennævnte, og lægen vil også spørge til dette. Lægen vil derefter undersøge om apparatet er MR-godkendt. Tag således kontakt med radiologisk afdeling i hvert enkelt tilfælde.

De relative kontraindikationer betegner de kontraindikationer der gør, at det kan være uhensigtsmæssigt, at man skal udsættes for undersøgelsen eller behandlingen.

Dette tæller graviditet. Der er ikke påvist skadelige effekter af MR på fostret, men hvis undersøgelsen kan udsættes til efter graviditeten, vil man for en sikkerheds skyld anbefale dette, da den også er til gene for den gravide kvinde. Hvis undersøgelsen ikke kan udsættes, vil MR i de fleste tilfælde være at foretrække frem for CT, som anvender ioniserende stråling og således principielt kan skade fosteret.

Hofteproteser og andre metalgenstande brugt i ortopædkirurgien som marvsøm, plader, etc. vil ligeså kunne give forstyrrelser på billederne, hvis metallet fra dem er i området der skal undersøges. Det er således ubelejligt for radiologen, men indebærer i almindelighed ingen risiko for patienten og opfattes ikke som en kontraindikation. Dog er det vigtigt at fortælle sin læge om tidligere operationer, da forekomsten af eks en skrue i knoglen, kan gøre at lægen finder det mere hensigtsmæssigt, at ordinere en anden undersøgelse. Du bør således også fortælle om plomber i tænderne, kroner og tandbøjler, hvis du skal have undersøgt hovedet.

Kvinder med spiral kan scannes uden problemer, men spiralen kan på lige fod med øvrige fremmedlegemer give et forringet kvalitet scanning. 

Høj vægt kan sommetider umuliggøre en MR-scanning, da man simpelthen ikke kan være i scanneren. De fleste moderne MR-scannere kan dog uden problemer scanne mennesker op til 175 kg.

Kontraindikationer til CT-scanning

Som ved MR-scanning inddeles disse også i absolutte og relative: 

• Der er som udgangspunkt ikke nogle absolutte kontraindikationer
• De relative kontraindikationer tæller metal eller andre fremmedlegemer i kroppen. Man må helst ikke have metal i den del af kroppen, der skal fotograferes, da det kan virke forstyrrende og reducere kvaliteten af optagelsen.
  Graviditet. Det er vigtigt, at kvinder siger til, hvis der er mulighed for, at de kan være gravide. I så fald vil man som regel vælge en anden undersøgelsesform for at undgå, at barnet bliver bestrålet – eksempelvis ultralyd.
• Kvinder med spiral kan scannes uden problemer, men spiralen kan på lige fod med øvrige fremmedlegemer ses på scanningen. 
• Høj vægt kan sommetider umuliggøre en CT-scanning, da man simpelthen ikke kan være i scanneren. De fleste moderne CT-scannere kan dog uden problemer scanne mennesker op til 175 kg, og efterhånden som befolkningen bliver tungere og tungere udvikles der særlige scannere, der kan rumme særligt store individer.