Læbeforstørrelse med filler i læberne - Få større læber

Hvorfor få en læbeforstørrelse og filler i læberne?

Størrelsen og formen på læberne er bestemt af genetik og en række individuelle forhold. Endvidere sker der med alderen en reduktion af deres størrelse og de ændrer form. 

Nogle er kede af deres læber, og ønsker en anden form eller mere fylde. Denne problematik kan afhjælpes med filler såsom Restylane. Filler til læberne er en gel, som injiceres for at udglatte linjer eller skabe mere volumen og symmetri i læberne. Med filler kan du altså, få udlignet asymmetri i læberne og give dem mere volumen.

Hvad er en læbeforstørrelse?

Start med en grundig beskrivelse af læberne (akademisk men samtidig sådan at normale personer forstår det. Vi kommer til at indsætte et billede af læberne), og udvid derefter med information om selve indgrebet.

Læberne betegnes klinisk for labia. De er de parade organer der omgiver mundhulen der betegnes cavum oris. Den øverste læbe benævnes labium superius og den nedre læbe labium inferius. Labium superioris er som regel mindre end Labium inferioris.De udgør hver deres region betegnet regio labialis superior og regio labialis inferius. De er den primære struktur i en større region betegnet regio oralis. Den afgrænses opadtil af næsens nedre flade, til siderne af de to furer der populært betegnes smilehuller og nedadtil af sulcus buccolabialis, der er en svag, nedadrettet fure udfor underlæben. 

Midt på overlæben ses en lille fordybning i læbens kant der kaldes for philtrum med en klinisk term. Under philtrum i midten danner det røde af læben et lille fremspring, der passer ned i en lille fordybning på underlæben.

Læbernes dækkes på deres inderside af mundslimhinde der på sig har talrige små spytkirtler, der hvis man rører ved dem ved tungen, føles nopret. Disse betegnes underliggende glandula labiales. 

Læberne er på deres yderside beklædt med hud og indadtil med slimhinde. Huddelen kaldes med en klinisk term for pars cutanea og slimhindedelen pars mucosa. Imellem pars cutanea og pars mucosa findes en overgangszone, der udgøres af det røde på læben og betegnes prolabium eller pars intermedia.

Læbens slimhindedel kaldet der som nævnt pars mucosa er rød og fast bundet til den underliggende muskel. I munden findes i slimhinden en slimhindefold, der strækker sig fra læbens indside via øvre omslagsfold til den såkaldte processus alveolaris. Folden kaldes øvre læbebånd, eller frenulum labii superioris.

Forbindelsen mellem over- og underlæbe hedder commissura labiorum. Commissura betyder forbindelse. Den udgør området, der strækker sig fra mundvigen, angulus, til lidt ved siden for denne. Commissura labiorum er ½-1 cm bred.

På ydersiden findes en overgangszone imellem slimhinde og hud der benævnes prolabiet, hvor blodkar og nerver findes ganske tæt under overfladen. Dette giver prolabiet dets farve og store følsomhed. Under slimhinden findes mundens store ringformede lukkemuskel, musculus orbicularis oris. Denne anvendes til at forme læberne med ved eksempelvis fløjt og tale, og indgår som et væsentligt element i ansigtets mimiske udtryk. 

Menneskets læber er som nævnt i stand til at udføre utroligt mange forskellige funktioner – læberne kræver derfor også en stor del af hjernens kapacitet for at kunne fungere korrekt og optimalt. Hjernen styrer læbernes præcision ved hjælp af nervefibre der kommunikerer til og fra læberne og hjernen. Disse nervefibre er forbundet med hjernebarken. Hjernebarken – eller neocortex er det område, der varetager funktioner som sansning, generering af motoriske beskeder, opfattelse af rumfang, bevidst tankegang samt sprog.

Man har følelse i overlæben takket nervøs infraorbitale nerve samt forgreninger af den trigeminale nerve, n. trigeminus som er den største nerve i kraniet, og en af de tolv såkaldte kranienerver. Den trigeminale nerve er ansvarlig for følelse i ansigtet og motoriske funktioner som f.eks. at bide, tygge, sluge og synke.

Underlæben styres af en anden nerve kaldet nervøs mentalis og musklerne omkring munden styres af de to ansigtsnerver. Det er også ansigtsnerverne, der giver ansigtsudtryk, og de er desuden ansvarlige for de muskelsammentrækninger, der ufrivilligt afslører vores humør eller sindstilstand.

Hvorfor er vores læber forskellige?

Udgangspunktet i læbers størrelse og form er stor variation, men med alderen går det altid tilbage for begge dele. Det ses hos alle at læberne bliver smallere og mindre fyldige, og læbernes form bliver mere og mere flad uden kurver. I hvor hæk grad dette sker og hvor hurtigt det går, afhænger dog af ens genetik og hvordan man behandler sin krop. 

Hos mange med et ønske om læbeforstørrelse, er det overlæben som de vurderer som værende det største problem. 

Hvis du tænker din overlæbe er for lille eller “forsvundet”, er det dog centralt i samarbejde med en fagperson, at gøre sig tanker om det er selve læben, der er for lille, eller snarere huden oven for læben, som har skubbet overlæben ned og gjort den smal, at se på. Læbeforstørrelse og formforbedring kan opnås ved indsprøjtning af et “fyldstof” som både kan være et kunstigt fremstillet filler, eller dit eget fedt.

Det samme kan dog også opnås med en operation, og det er således netop de individuelle anatomiske forhold hos netop dig, og de individuelle ønsker du har for forandring, der afgør, om du er bedst hjulpet af den ene eller den anden behandling. Således kan det være fordelagtigt at søge råd og vejledning hos en behandler der både opererer og arbejder med filler, fremfor en der kun råder over behandling med filler.

Typer af læbeforstørrelser

Denne artikel vil dog handle om læbeforstørrelse ved brug af diverse fillers, og ikke i kirurgisk forstørrelse af læber.

Filler er en samlebetegnelse for produkter der er beregnet til at blive sprøjtet ind under huden, og fylde ud hvor der hvor der enten aldrig har været så meget af kroppens egen naturligt fyldningsmateriale, eller hvor kroppens eget naturlige fyldningsmateriale af åre er blevet kraftigt reduceret.
Filler inddeles i tre typer der hver især har deres eget unikke særpræg og kendetegn:

Placer Meso læbeforstørrelse, Restylane, Aquamid, Juvéderm under de respektive typer.

Filler eller Botox?

Mange har hørt, at de kan få Botox hvis de gerne vil have større og mere fyldige læber. Dette er ikke korrekt, men beror sig på, at Botox i folkemunde er blevet samlebetegnelse for næsten alle behandlinger af ikke-kirurgisk karakter man kan få i ansigtet. Forskellen på Botox og filler er dog enorm og kompleks. 

Helt overordnet kan forskellen lidt forsimplet dog stilles således op:
Filler kan give større læber ved at tilføje fylde. Det kan dog også anvendes til bedring af permanente rynker ved at tilføre volumen og dermed udglatte rynkerne. Botox virker på de såkaldte mimiske rynker, så de bliver mindre synlige ved brug af ansigtsmimikken. 

Mere dybdegående virker filler som nævnt ved at give fylde. Det betyder, at man kan anvende fillers til at behandle områder, hvor der er mindre volumen end ønsket, for eksempel i en dyb kindfold, i læberne, henover kinderne og kindbenene samt hulheder og mørke rande under øjnene. Fillers kan også anvendes til at udjævne smilerynker omkring øjnene, udglatte en dyb bekymringsrynke mellem brynene, de såkaldte marionetlinjer ud for mundvigene eller fine rynker og linjer på hagen. Derudover anvendes filler ofte ofte til at give større læber. 

Botox virker derimod ikke ved at give fylde og kan således ikke anvendes til at få større og mere fyldige læber. Botox er en nervegift der virker ved, at lamme den muskel det indsprøjtes i, i større eller mindre grad.

Botox virker i kraft af at være en nervegift, udelukkende på de såkaldte mimiske rynker, som er de rynker, der fremstår mest tydeligt tydeliget, når man bruger sin ansigtsmimik. Eksempler på andre af de mimiske rynker er bekymringsrynker mellem øjenbrynene, panderynker og smilerynker beliggende for øjnene. 

Der får derved de overaktive mimiske muskler til at slappe bedre af. Når muskelaktiviteten reduceres, folder huden sig ikke så kraftigt henover musklen og resultatet er, at rynkerne udglattes. En mimisk rynke, der ikke udglattes tilstrækkeligt efter behandling med Botox, kan ofte efterfølgende behandles med filler for at opnå yderligere udglatning. En kombination af Botox og filler kan især være relevant, når man skal behandle dybe mimiske rynker, såsom en dyb bekymringsrynke mellem øjenbrynene.

Ikke-permanente vævsfyldere

Restylane er det mest kendte eksempel på en ikke-permanent filler, men er blot et varemærke ud af mange. Andre eksempler er Juvederm, Perlane, Captique, HylaForm, Elevess, Hydrafill og Belotero. Restylane består af 98% vand og 2% hyaluronsyre, som er et sukkerstof, der naturligt findes i huden, men som man producerer mindre af med alderen. Hyaluronsyre er et protein der især findes i i hud og øvrigt bindevæv, hvor det blandt andet fungerer som fyldstof.

Med alderen formindskes dog kroppens egen hyaluronsyreproduktion, hvilket resulterer i en mindre fyldig, mindre elastisk og tørrere hud. Da hyaluronsyre er et protein der findes naturligt i kroppen, kan det ikke udløse allergiske eller fremmedlegemereaktioner med mindre det indeholder forureninger. 

Restylane kommer rent lavpraktisk som en gel, der injiceres med en fin nål. Produktet giver eksempelvis læberne fylde, og nedbrydes efterfølgende i løbet af ca. 6-9 mdåneder ved læbebehandlinger. Under nedbrydningen bindes væsken i vævet, hvorved resultatet stort set er uændret, indtil behandlingen skal fornyes.

Restylane er således ikke en permanent behandling, men det er en af sikkerhedsmekanismerne ved den. Da den påfyldte hyaluronsyrefiller langsomt nedbrydes i kroppen ligesom kroppens eget hyaluronsyre, undgås en alvorlig risiko, som kan være problematisk ved anvendelse af de permanente fillere. Dette at de med årene kan komme til at ligge uheldigt i forhold de fremadskridende aldersforandringer i ansigts- og kropskontur, hvilket ikke er tilfældet for de hyalyronsyre-baserede ikke-permanentet fillers, da det forsvinder gradvist.

Semipermanente vævsfyldere

Der findes flere forskellige typer semipermanente fillers, herunder såkaldte syntetiske og såkaldte autologe (naturlige) fillers. Disse fillers bruges som regel for at få et længerevarende resultat end ved de ikke-permanente hyaluronsyre-baserede fillers, så man ikke skal bruge tid og penge på en ny behandling, hvert halve eller hele år. 

De mest brugte syntetiske, semipermanente fillers er Radiesse og Sculptra. Disse er kunstige stoffer der er opfundet til formålet, og ikke findes i kroppen som indholdsstoffet hyaluronsyre i eksempelvis Restylane. Fordelene ved de syntetiske fillers omfatter som nævnt et længerevarende resultat, men der er større risiko for bivirkninger, og ofte er det nødvendigt at foretage allergitest inden disse kan anvendes. 

Autologe semipermanente fillers er biologisk materiale høstet fra patienten. Dette vil ofte være fedt der ved fedtsugning høstes fra typisk lår, mave eller bagdel hvorefter det raffineres, og derefter det sprøjtes ind i det ønskede område. Derved undergår man som patient der ønsker en sådan filler-behandling. Først en traditionel fedtsugning hvor man fjerner fedtet, og dernæst en behandling hvor man sprøjter det ind. Begge bliver normalt udført på samme tid i forlængelse af hinanden.

Holdbarheden af behandlingen afhænger af kvaliteten af det høstede fedtvæv, og og hvordan netop din krop reagerer på det. Nogle får mere langvarige resultater end andre, og hvis fedtet accepteres i din krop og får sin egen blodforsyning, bliver effekten permanent. Resultatet varer derimod ikke længe, hvis fedtet bliver reabsorberet af din krop og nedbrudt. Varigheden vil således basere sig på mange forskellige faktorer, heriblandt din genetik og hvor på kroppen fedtet sprøjtes ind.

En anden autolog fillertype er, hvor der bliver taget blod fra din arm, som bliver behandlet med forskellige teknikker, og derefter sprøjtet ind i det ønskede område på dit ansigt. Denne type kendes under betegnelsen blodpladeberiget plasmaindsprøjtning eller ”vampire lift”.

Permanente vævsfyldere

Permanente (eller ikke-absorbérbare) fillers fillers der som navnet antyder, ikke forsvinder fra kroppen men bliver der, indtil de om nødvendigt fjernes kirurgisk. Denne type filler bruges normalt til områder med tyk hud, så som de nasolabiale folder (smilerynker eller smilelinjer). De mest brugte mærke i Danmark er Aquamid og Demalive.

Filleren er som de øvrige typer gel-agtig og følger let med ansigtsudtrykkene. Men selv om man får fordelen ved ikke at skulle betale for gentagne behandlinger, nægter de fleste sundhedsprofessionelle at anvende permanente fillers på grund af de involverede risici. Dette da hvis der opstår komplikationer som eksempelvis allergisk reaktion eller et dårligt resultat, så skal alt filler fjernes kirurgisk, hvilket kan medføre omfattende ardannelse.