Læbeforstørrelse med filler i læberne - Få større læber

Få de læber du altid har drømt om med filler i læberne! Med en læbeforstørrelse kan du få større læber og en skarpere læbekant. Du bestemmer helt selv, hvordan læberne skal se ud, og du bliver altid behandlet af professionelle og dygtige kosmetiske sygeplejersker.

Læs om læbeforstørrelse

Bliv klogere på hvad en læbeforstørrelse er. Læs vores informationsguide herunder.

Book gratis forundersøgelse

Find en ledig dag og book en gratis forundersøgelse hos en af vores samarbejdsklinikker.

Gennemfør behandling

Efter din forundersøgelse bliver du behandlet og får de læber, du altid har drømt om

Skrevet af uddannet læge, Cand.med.

Hvorfor få en læbeforstørrelse og filler i læberne?

Størrelsen og formen på læberne er bestemt af genetik og en række individuelle forhold. Endvidere sker der med alderen en reduktion af deres størrelse og de ændrer form. 

Nogle er kede af deres læber, og ønsker en anden form eller mere fylde. Denne problematik kan afhjælpes med filler såsom Restylane. Filler til læberne er en gel, som injiceres for at udglatte linjer eller skabe mere volumen og symmetri i læberne. Med filler kan du altså, få udlignet asymmetri i læberne og give dem mere volumen.

Hvad er en læbeforstørrelse?

Start med en grundig beskrivelse af læberne (akademisk men samtidig sådan at normale personer forstår det. Vi kommer til at indsætte et billede af læberne), og udvid derefter med information om selve indgrebet.

Læberne betegnes klinisk for labia. De er de parade organer der omgiver mundhulen der betegnes cavum oris. Den øverste læbe benævnes labium superius og den nedre læbe labium inferius. Labium superioris er som regel mindre end Labium inferioris.De udgør hver deres region betegnet regio labialis superior og regio labialis inferius. De er den primære struktur i en større region betegnet regio oralis. Den afgrænses opadtil af næsens nedre flade, til siderne af de to furer der populært betegnes smilehuller og nedadtil af sulcus buccolabialis, der er en svag, nedadrettet fure udfor underlæben. 

Midt på overlæben ses en lille fordybning i læbens kant der kaldes for philtrum med en klinisk term. Under philtrum i midten danner det røde af læben et lille fremspring, der passer ned i en lille fordybning på underlæben.

Læbernes dækkes på deres inderside af mundslimhinde der på sig har talrige små spytkirtler, der hvis man rører ved dem ved tungen, føles nopret. Disse betegnes underliggende glandula labiales. 

Læberne er på deres yderside beklædt med hud og indadtil med slimhinde. Huddelen kaldes med en klinisk term for pars cutanea og slimhindedelen pars mucosa. Imellem pars cutanea og pars mucosa findes en overgangszone, der udgøres af det røde på læben og betegnes prolabium eller pars intermedia.

Læbens slimhindedel kaldet der som nævnt pars mucosa er rød og fast bundet til den underliggende muskel. I munden findes i slimhinden en slimhindefold, der strækker sig fra læbens indside via øvre omslagsfold til den såkaldte processus alveolaris. Folden kaldes øvre læbebånd, eller frenulum labii superioris.

Forbindelsen mellem over- og underlæbe hedder commissura labiorum. Commissura betyder forbindelse. Den udgør området, der strækker sig fra mundvigen, angulus, til lidt ved siden for denne. Commissura labiorum er ½-1 cm bred.

På ydersiden findes en overgangszone imellem slimhinde og hud der benævnes prolabiet, hvor blodkar og nerver findes ganske tæt under overfladen. Dette giver prolabiet dets farve og store følsomhed. Under slimhinden findes mundens store ringformede lukkemuskel, musculus orbicularis oris. Denne anvendes til at forme læberne med ved eksempelvis fløjt og tale, og indgår som et væsentligt element i ansigtets mimiske udtryk. 

Menneskets læber er som nævnt i stand til at udføre utroligt mange forskellige funktioner – læberne kræver derfor også en stor del af hjernens kapacitet for at kunne fungere korrekt og optimalt. Hjernen styrer læbernes præcision ved hjælp af nervefibre der kommunikerer til og fra læberne og hjernen. Disse nervefibre er forbundet med hjernebarken. Hjernebarken – eller neocortex er det område, der varetager funktioner som sansning, generering af motoriske beskeder, opfattelse af rumfang, bevidst tankegang samt sprog.

Man har følelse i overlæben takket nervøs infraorbitale nerve samt forgreninger af den trigeminale nerve, n. trigeminus som er den største nerve i kraniet, og en af de tolv såkaldte kranienerver. Den trigeminale nerve er ansvarlig for følelse i ansigtet og motoriske funktioner som f.eks. at bide, tygge, sluge og synke.

Underlæben styres af en anden nerve kaldet nervøs mentalis og musklerne omkring munden styres af de to ansigtsnerver. Det er også ansigtsnerverne, der giver ansigtsudtryk, og de er desuden ansvarlige for de muskelsammentrækninger, der ufrivilligt afslører vores humør eller sindstilstand.

Hvorfor er vores læber forskellige?

Udgangspunktet i læbers størrelse og form er stor variation, men med alderen går det altid tilbage for begge dele. Det ses hos alle at læberne bliver smallere og mindre fyldige, og læbernes form bliver mere og mere flad uden kurver. I hvor hæk grad dette sker og hvor hurtigt det går, afhænger dog af ens genetik og hvordan man behandler sin krop. 

Hos mange med et ønske om læbeforstørrelse, er det overlæben som de vurderer som værende det største problem. 

Hvis du tænker din overlæbe er for lille eller “forsvundet”, er det dog centralt i samarbejde med en fagperson, at gøre sig tanker om det er selve læben, der er for lille, eller snarere huden oven for læben, som har skubbet overlæben ned og gjort den smal, at se på. Læbeforstørrelse og formforbedring kan opnås ved indsprøjtning af et “fyldstof” som både kan være et kunstigt fremstillet filler, eller dit eget fedt.

Det samme kan dog også opnås med en operation, og det er således netop de individuelle anatomiske forhold hos netop dig, og de individuelle ønsker du har for forandring, der afgør, om du er bedst hjulpet af den ene eller den anden behandling. Således kan det være fordelagtigt at søge råd og vejledning hos en behandler der både opererer og arbejder med filler, fremfor en der kun råder over behandling med filler.

Typer af læbeforstørrelser

Denne artikel vil dog handle om læbeforstørrelse ved brug af diverse fillers, og ikke i kirurgisk forstørrelse af læber.

Filler er en samlebetegnelse for produkter der er beregnet til at blive sprøjtet ind under huden, og fylde ud hvor der hvor der enten aldrig har været så meget af kroppens egen naturligt fyldningsmateriale, eller hvor kroppens eget naturlige fyldningsmateriale af åre er blevet kraftigt reduceret.
Filler inddeles i tre typer der hver især har deres eget unikke særpræg og kendetegn:

Placer Meso læbeforstørrelse, Restylane, Aquamid, Juvéderm under de respektive typer.

Filler eller Botox?

Mange har hørt, at de kan få Botox hvis de gerne vil have større og mere fyldige læber. Dette er ikke korrekt, men beror sig på, at Botox i folkemunde er blevet samlebetegnelse for næsten alle behandlinger af ikke-kirurgisk karakter man kan få i ansigtet. Forskellen på Botox og filler er dog enorm og kompleks. 

Helt overordnet kan forskellen lidt forsimplet dog stilles således op:
Filler kan give større læber ved at tilføje fylde. Det kan dog også anvendes til bedring af permanente rynker ved at tilføre volumen og dermed udglatte rynkerne. Botox virker på de såkaldte mimiske rynker, så de bliver mindre synlige ved brug af ansigtsmimikken. 

Mere dybdegående virker filler som nævnt ved at give fylde. Det betyder, at man kan anvende fillers til at behandle områder, hvor der er mindre volumen end ønsket, for eksempel i en dyb kindfold, i læberne, henover kinderne og kindbenene samt hulheder og mørke rande under øjnene. Fillers kan også anvendes til at udjævne smilerynker omkring øjnene, udglatte en dyb bekymringsrynke mellem brynene, de såkaldte marionetlinjer ud for mundvigene eller fine rynker og linjer på hagen. Derudover anvendes filler ofte ofte til at give større læber. 

Botox virker derimod ikke ved at give fylde og kan således ikke anvendes til at få større og mere fyldige læber. Botox er en nervegift der virker ved, at lamme den muskel det indsprøjtes i, i større eller mindre grad.

Botox virker i kraft af at være en nervegift, udelukkende på de såkaldte mimiske rynker, som er de rynker, der fremstår mest tydeligt tydeliget, når man bruger sin ansigtsmimik. Eksempler på andre af de mimiske rynker er bekymringsrynker mellem øjenbrynene, panderynker og smilerynker beliggende for øjnene. 

Der får derved de overaktive mimiske muskler til at slappe bedre af. Når muskelaktiviteten reduceres, folder huden sig ikke så kraftigt henover musklen og resultatet er, at rynkerne udglattes. En mimisk rynke, der ikke udglattes tilstrækkeligt efter behandling med Botox, kan ofte efterfølgende behandles med filler for at opnå yderligere udglatning. En kombination af Botox og filler kan især være relevant, når man skal behandle dybe mimiske rynker, såsom en dyb bekymringsrynke mellem øjenbrynene.

Ikke-permanente vævsfyldere

Restylane er det mest kendte eksempel på en ikke-permanent filler, men er blot et varemærke ud af mange. Andre eksempler er Juvederm, Perlane, Captique, HylaForm, Elevess, Hydrafill og Belotero. Restylane består af 98% vand og 2% hyaluronsyre, som er et sukkerstof, der naturligt findes i huden, men som man producerer mindre af med alderen. Hyaluronsyre er et protein der især findes i i hud og øvrigt bindevæv, hvor det blandt andet fungerer som fyldstof.

Med alderen formindskes dog kroppens egen hyaluronsyreproduktion, hvilket resulterer i en mindre fyldig, mindre elastisk og tørrere hud. Da hyaluronsyre er et protein der findes naturligt i kroppen, kan det ikke udløse allergiske eller fremmedlegemereaktioner med mindre det indeholder forureninger. 

Restylane kommer rent lavpraktisk som en gel, der injiceres med en fin nål. Produktet giver eksempelvis læberne fylde, og nedbrydes efterfølgende i løbet af ca. 6-9 mdåneder ved læbebehandlinger. Under nedbrydningen bindes væsken i vævet, hvorved resultatet stort set er uændret, indtil behandlingen skal fornyes.

Restylane er således ikke en permanent behandling, men det er en af sikkerhedsmekanismerne ved den. Da den påfyldte hyaluronsyrefiller langsomt nedbrydes i kroppen ligesom kroppens eget hyaluronsyre, undgås en alvorlig risiko, som kan være problematisk ved anvendelse af de permanente fillere. Dette at de med årene kan komme til at ligge uheldigt i forhold de fremadskridende aldersforandringer i ansigts- og kropskontur, hvilket ikke er tilfældet for de hyalyronsyre-baserede ikke-permanentet fillers, da det forsvinder gradvist.

Semipermanente vævsfyldere

Der findes flere forskellige typer semipermanente fillers, herunder såkaldte syntetiske og såkaldte autologe (naturlige) fillers. Disse fillers bruges som regel for at få et længerevarende resultat end ved de ikke-permanente hyaluronsyre-baserede fillers, så man ikke skal bruge tid og penge på en ny behandling, hvert halve eller hele år. 

De mest brugte syntetiske, semipermanente fillers er Radiesse og Sculptra. Disse er kunstige stoffer der er opfundet til formålet, og ikke findes i kroppen som indholdsstoffet hyaluronsyre i eksempelvis Restylane. Fordelene ved de syntetiske fillers omfatter som nævnt et længerevarende resultat, men der er større risiko for bivirkninger, og ofte er det nødvendigt at foretage allergitest inden disse kan anvendes. 

Autologe semipermanente fillers er biologisk materiale høstet fra patienten. Dette vil ofte være fedt der ved fedtsugning høstes fra typisk lår, mave eller bagdel hvorefter det raffineres, og derefter det sprøjtes ind i det ønskede område. Derved undergår man som patient der ønsker en sådan filler-behandling. Først en traditionel fedtsugning hvor man fjerner fedtet, og dernæst en behandling hvor man sprøjter det ind. Begge bliver normalt udført på samme tid i forlængelse af hinanden.

Holdbarheden af behandlingen afhænger af kvaliteten af det høstede fedtvæv, og og hvordan netop din krop reagerer på det. Nogle får mere langvarige resultater end andre, og hvis fedtet accepteres i din krop og får sin egen blodforsyning, bliver effekten permanent. Resultatet varer derimod ikke længe, hvis fedtet bliver reabsorberet af din krop og nedbrudt. Varigheden vil således basere sig på mange forskellige faktorer, heriblandt din genetik og hvor på kroppen fedtet sprøjtes ind.

En anden autolog fillertype er, hvor der bliver taget blod fra din arm, som bliver behandlet med forskellige teknikker, og derefter sprøjtet ind i det ønskede område på dit ansigt. Denne type kendes under betegnelsen blodpladeberiget plasmaindsprøjtning eller ”vampire lift”.

Permanente vævsfyldere

Permanente (eller ikke-absorbérbare) fillers fillers der som navnet antyder, ikke forsvinder fra kroppen men bliver der, indtil de om nødvendigt fjernes kirurgisk. Denne type filler bruges normalt til områder med tyk hud, så som de nasolabiale folder (smilerynker eller smilelinjer). De mest brugte mærke i Danmark er Aquamid og Demalive.

Filleren er som de øvrige typer gel-agtig og følger let med ansigtsudtrykkene. Men selv om man får fordelen ved ikke at skulle betale for gentagne behandlinger, nægter de fleste sundhedsprofessionelle at anvende permanente fillers på grund af de involverede risici. Dette da hvis der opstår komplikationer som eksempelvis allergisk reaktion eller et dårligt resultat, så skal alt filler fjernes kirurgisk, hvilket kan medføre omfattende ardannelse.

Cerix logo
Mest populære klinik i 2024

Cerix har klinikker i København, Odense, Aalborg, Esbjerg og er en af de mest populære klinikker, som tilbyder læbeforstørrelse.

Inden behandling

Inden behandlingen vil man typisk blive inviteret til en konsultation på den klinik eller det hospital man søger behandling. Her vil behandleren der typisk vil være en læge eller en sygeplejerske, informere en grundigt om den behandling man har vist interesse i. Vedkommende vil også lave en grundig undersøgelse af en, og gøre sig realistiske tanker om hvorvidt ens problematik kan behandles, og i hvilket omfang man kan forvente effekt. Man vil endvidere ofte også blive opfordret til at tænke over sin beslutning i en rum tid.

Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område, fotograferes før behandlingen påbegyndes. Udover den kosmetiske vejledning vil du blive informeret både mundtligt og skriftligt om behandling med den givne filler. Herefter har du en betænkningstid på minimum 48 timer, inden du kan få foretaget selve Botox behandlingen. Dette er også et lovkrav fra Styrelsen for Patientsikkerheds regler.

Der er endvidere en række generelle forholdsregler: Du bør ikke ikke være i behandling med kraftigt blodfortyndende medicin, eller øvrige præparater der virker blodforstyndende. Eksempelvis NSAID-håndkøbsmedicin eller fiskeolie. Dette bør du holde pause fra i cirka ti dage inden behandlingen. Hvis du tager andet receptpligtig medicin, bør du tale med din behandler om dette, for en konkret vurdering af om du kan behandles. Dette gælder også diverse kosttilskud eller såkaldt naturmedicin. Du bør endvidere ikke drikke alkohol et døgn inden behandlingen.

Du skal endvidere være rask og ikke have udbrud af forkølelsessår eller diverse andre former for sår på læberne. Er det tilfældet, må behandlingen udskydes, til du er rask igen. Har du tendens til forkølelsessår, kan det muligvis være anbefalelsesværdigt, at du tager forebyggende medicin, indtil huden er helet. Dette kan du tale med din egen læge om. 

Under behandling

Hvordan forløbet fungerer afhænger af hvilken type filler du i samarbejde med din behandler har besluttet, bedst afhjælper netop din problemstilling. Det følgende tager udgangspunkt i behandling med ikke-permanente fillers som Restylane: 

På dagen du skal behandles vil du møde på den klinik, til et tidspunkt aftalt ved forundersøgelsen. Her vil du have mulighed for at stille spørgsmål du er kommet i tanke om, siden dagen for forundersøgelsen, og behandleren vil genfortælle vigtig information. Dette er med til at bevare din tryghed, og sørge for at holde sikkerheden høj.

En behandling med filler starter altid med, at din behandler tjekker din mimik og vurderer dine individuelle behov og ønsker, før de markerer de forskellige behandlingsområder. Herefter vil din hud først og fremmest blive desinficeret grundigt, inden injektionen foretages. Dette gøres for at fjerne bakterier og for at minimere risikoen for infektioner.

Selve filler-behandlingen foretages med en meget lynd, stump kanyle, og din behandler vil herefter punktvis og kontrolleret injicere produktet i de valgte områder. Filleren injekteres ind i det røde på læberne. 

Behandleren vil være forsigtig med ikke at indsprøjte for meget filler på én gang. Derimod vil han eller hun langsomt indsprøjte små mængder, for at sikre det bedste resultat. For meget filler for hurtig indsprøjtet, kan nemlig resultere i knudedannelser i læben. Behandleren vil derfor fylde små mængder filler ind ad gangen og dette ad flere omgange.

Undervejs vil han/hun massere huden, hvorved filleren fordeler sig så jævnt og pænt som muligt. Behandlingens længde er forskellig fra person til person, og en lang række faktorer kan spille ind på denne. Heriblandt især alder, hudens tilstand, hudtype og muskelaktivitet.

Læberne er et nerverigt område og har derved stor følsomhed. I mange filler-produkter er der tilsat lokalbedøvelse, hvilket giver løbende bedøvelse under behandlingen, og de fleste filler-kunder vælger således at få behandlingen uden dedikeret bedøvelse. Dette er dog en mulighed. Overordnet set er behandlingen dog i det store hele at betragte som smertefri og tager omkring en halv time.

Efter behandling

Efter behandlingen vil du være klar til at tage hjem umiddelbart efter. Du behøver således ikke være sygemeldt. Den behandler der har udført behandlingen vil give dig gode råd til, hvordan du bedst kan pleje din hud i tiden efterfølgende, og hvilke forholdsregler du skal tage. Ofte vil du også blive tilbudt en creme eller salve, du kan bruge til at optimere efterforløbet efter din behandling. Nogle kan også have glæde af efterbehandling i form af nedkøling med ispose i timerne efter.

Umiddelbart efter din filler-behandling vil du kunne se nogle små myggestik lignende prikker i din hud der, hvor filler er blevet injiceret. Disse små hævelser vil svinde efter et par timer. Det er også ganske almindeligt at udvikle rødme, ømhed, hævelse og kløe i det behandlede område. Der kan også opstå enkelte blå mærker efter behandlingen. Generne svinder typisk i løbet af nogle dage og kan kamufleres med make-up fra og med dagen efter behandlingen. Efter behandlingen vil der også være ømhed af læberne. Ømheden begynder at aftage efter et par dage, men man skal være forberedt på en synlig hævelse de første 3-4 dage.

Du vil allerede efter behandlingen se en øjeblikkelig forskel, men du vil ikke kunne se det endelig resultat. Læberne kan dog være hævede og lidt ujævne i denne periode således, at det endelige resultat ikke ses umiddelbart efter behandlingen. Den fulde effekt ser du efter cirka en uge dage. Resultatets holdbarhed afhænger af hvilken type filler der er anvendt og netop dine særlige forhold, og derved hudens kvalitet, den lokale blodforsyning og aktivitetsniveau i den lokale ansigtsmuskulatur. Gennemsnitligt man kan regne med, at knap halvdelen af effekten består efter ét år. Filler-behandling er derfor ikke en éngangsbehandling, men skal påregnes suppleret op mindst én gang årligt.

Derfor vil det ofte blive anbefalet, at du holder dit resultat vedlige med opfølgende behandlinger i hvert fald en gang om gange om året.

Efter behandlingen anbefales det ikke at dyrke hård motion, tage varme bade, tage sol (også kunstig) eller gå i sauna i de efterfølgende 24 timer efter en filler-behandling. Det anbefales ej hellere at påføre makeup eller cremer de efterfølgende 4 timer. Hvis du tager medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (f.eks. Ipren, Aspirin, Kodimagnyl), har du større tendens til blå mærker. Det anbefales at holde pause med fiskeolie indtil et par dage efter behandlingen. For øvrig receptpligtig medicin skal du tale med din behandler om, hvornår du skal genoptage brugen af dette. 

Hvis du tidligere har haft et forkølelsessår, er der en risiko for at fremprovokere et nyt udbrud. Det kan således være relevant for dig med forebyggende behandling med eksempelvis lægemidlet Valaciclovir. Dette kan du tale om med din egen læge. 

Cirka 14 dage efter din filler-behandling skal du typisk tilbage til klinikken til en kontrol af din behandling. Dit fulde resultat vil da være synligt, og du vil sammen med din behandler vurdere, om resultatet indfrier dine ønsker. Din behandler vil der udføre korrigering eller top-up, hvis det er nødvendigt.

Læbeforstørrelse bivirkninger og risici

Overordnet set er behandling med filler en meget skånsom og sikker behandling, og komplikationer er hovedsageligt sjældne. 

Normale komplikationer er kortvarige og svinder af sig selv. Disse tæller: 

Hævelse og misfarvning: Rødme, ømhed, lidt hævelse og kløe i det behandlede område. Der kan også opstå enkelte blå mærker efter behandlingen. Generne svinder typisk af sig selv – uden behandling – i løbet af nogle dage og kan kamufleres med make-up fra og med dagen efter behandlingen. Især filler ved læbeforstørrelse kan give hævelse i flere dage.

I sjældne tilfælde er der rapporteret om andre bivirkninger. Disse tæller: 

Infektion: Lette til moderate betændelsesreaktioner, kan opstå i dage eller uger efter behandlingen. Der kan forekomme langvarig hævelse, pusdannelse og grålig misfarvning ved behandlingsstedet. 

Ardannelse: Der kan opstå sårskorper og dødt væv ved behandlingsstedet, som kan medføre en ardannelse.

Allergisk reaktion: Risikoen for en allergisk reaktion er uhyre lille, da hyaluronsyre i sig selv ikke kan give en sådan reaktion. Kun hvis der i produktet er efterladt urenheder fra fremstillingsprocessen vil en allergisk reaktion kunne forekomme.

Referencer

Dr. Oliver Rumle Hovmand

Dr. Oliver Rumle Hovmand

Udover at være Ph.d. studerende hos Forskningsenhed for psykoterapi og psykopatologi i Slagelse, har Oliver tidligere arbejdet som introlæge hos Psykiatrien i Region Syddanmark. Oliver står desuden også bag bøgerne "Guide til plastikkirurgi" (2011) og "Medical Psychedelics" (2020).

I og med læbeforstørrelse ikke nødvendigvis er et kirurgisk indgreb, findes der et væld af skønhedsklinikker og kosmetiske speciallægeklinikker, som kan hjælpe dig med en læbeforstørrelse. Det vigtigste er, at du bliver behandlet af en klinik, som har mange anbefalinger på Trustpilot. Dette er nemlig et kvalitetsstempel, som betyder at klinikken sandsynligvis er autoriseret og har den faglige ekspertise, der kræves og forventes.

Herunder har vi samlet nogle vejledende priser, som kan give dig et indtryk af, hvad gennemsnitspriserne på filler i læberne og læbeforstørrelser er:

  • Filler pr. 1,0 ml: 3.500 kr.
  • Opløsning af fillers: 2.500
Generelt er priserne på læbeforstørrelse i storbyer som Århus, København, Odense og Aalborg højere end i mindre byer.

Herunder kan du se før- og efter billeder på læbeforstørrelse med filler. Som det ses, er det muligt at få større læber, som samtidig ser naturlige ud.

Læbeforstørrelse 1 før
Før
Læbeforstørrelse 1 efter
Efter
Læbeforstørrelse 2 før
Før
Læbeforstørrelse 2 efter
Efter
Læbeforstørrelse 3 før
Før
Læbeforstørrelse 3 efter
Efter
Læbeforstørrelse 4 før
Før
Læbeforstørrelse 4 efter
Efter

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den bedste klinik til læbeforstørrelse?

Klinikvalg.dk giver et overblik over de bedste klinikker i Danmark. Se dem her på siden.

Hvad koster filler i læberne?

Du kan få lavet et filler fra 500 kroner, men ofte koster det mere afhængig af antal mililiter. Se priser her på siden.

Hvor kan jeg se før/efter billeder?

Vi har samlet en række før/efter billeder af patienter, der har fået større læber med en læbeforstørrelse. Se dem her på siden.